"FIX" hedder metoden, som Väderstad Spirit såmaskinerne benytter sig af til nedfældning af gødning samtidig med såning. FIX-maskinerne har gødningsskær monteret/integreret i disk-forredskabet og kræver derfor ikke ekstra trækkraft. Diskforredskabet består af to rækker 450 millimeter diske, som på hver enkelt bulle sidder med en afstand på 25 centimeter, hvilket betyder en rækkeafstand på 12,5 centimeter - præcis det samme som gælder for såskærene. På siden af bærearmene for diskene i forredskabet er placeret et gødningsrør, som sidder godt beskyttet for beskadigelse af sten med videre. Med Spirit FIX-metoden spares en række gødningsskær. Dette sparer vedligehold og ikke mindst trækkraft.

Gødningen udlægges "på læsiden", på en fast bund, hvor diskene lige har arbejdet. Forredskabets dybde kan hele tiden aflæses på såcomputeren i kabinen, hvorved piloten har fuld kontrol over, at gødningen ligger i den ønskede dybde. Gødningsdybden kan justeres fra kabinen. Alt afhængig af gødningsmængden vil gødningen være placeret i bånd på tre til fem centimeters bredde, mens såsæden derefter placeres i en særskilt række umiddelbart over gødningsbåndet. FIX forredskabet kan monteres med eller uden CrossBoard slæbeplanke. Under såning arbejdes typisk med forredskabet i en konstant arbejdsdybde på fire til seks centimeter afhængigt af forholdene. Kræves der yderligere bearbejdning af et ujævnt område i marken eller en lerplet, justeres CrossBoard plankens bearbejdningsgrad. Dette sikrer en bestemt dybdeplacering af gødningen.

Få adgang til hele artiklen

Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Få adgang nu
Allerede abonnent?
* Efter første måned fortsætter abonnementet automatisk til normalpris - 179 kr. pr. md inkl. moms.
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.