De sidste tre år i denne branche, har jeg undret mig over en bestemt ting. Egentlig vidste jeg det godt, da det også var en af udfordringerne i mit tidligere job som lærer på en landbrugsskole, men i mit nuværende job er det kun blevet tydeligere. Nemlig det at branchen er nærmest hysterisk allergisk overfor debat om sine fejl. Det er som om, at vi går med en tro på, at hvis vi bare ikke taler om det, så kan vi flyve under DR og TV2s radar, og så kan vi blot håbe på, at det løser sig af sig selv.

Mit spørgsmål til jer er så - Er det den rette håndtering eller skulle I ikke i højere grad turde tage debatten åbent? Bør I ikke kunne hjælpe hinanden med at skubbe i den rigtige retning, og tror I seriøst på, at I løser problemer ved at tie dem ihjel?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Min påstand vil være, at branchen kan undgå de store ture i mediemøllen, hvis man i stedet tillader intern debat og intern kritik. På den måde kan man løse tingene, inden de vokser sig til at blive en ny normal, som først ændres, når nogen udenfor branchen opdager det. Når dyrlægen stiller kritiske spørgsmål til for lav fravænningsvægt, overbelægning eller en konsekvent halekupering, skal vi ikke blot skifte dyrlæge, men overveje om vi kan ændre på forholdene, så vi nærmer os gældende lovgivning. Der findes eksempler på dyrlæger, der modtager vrede henvendelser, når de tillader sig at sætte problemer under lup, hvorfor flere og flere dyrlæger bliver varsomme, og ser igennem fingre med det, som de godt ved, er en uheldig ny normal. Frygten for henvendelserne, og mistede kunder, vinder desværre i det spil.

Lad branchens nytårsforsæt være, at intern debat skal tages åbent, så man kan hjælpe hinanden i den rigtige retning. Løsningen er næppe at forsøge at lukke munden på de som siger højt, når de ser fejl.

Godt nytår.