Du kan enkelt måle dine præstationer i planteavlen ved at bruge nøgletallet "fremstillingspris korn" - og på baggrund heraf få et godt indblik i, hvor i produktionen du klarer dig godt, og hvor du kan gøre det endnu bedre.

Hvorfor nøgletal? Med kornpriser på et beskedent niveau er der behov for at optimere økonomien hele vejen rundt om planteproduktionen. For de producenter, der opnår leveringsrettigheder på specialafgrøder kan der være gode penge at hente her, og så skal der ellers øges udbytter og sænkes omkostninger for resten.

Nøgletallet "fremstillingspris korn" kan i den sammenhæng være en god og hurtig temperaturmåling på økonomien i den del af planteproduktionen, der vedrører korn og raps.

Med de supplerende analysemuligheder, der ligger i fraktilanalysen for planteproduktion, kan du finde forbedringsmuligheder i din produktion.

Sådan udregnes tallet "fremstillingspris korn"

Fremstillingsprisen for korn beregnes ved at trække økonomien fra andre afgrøder end korn i driftsgrenen salgsafgrøder fra driftsgrenens samlede omkostninger. Herefter viser de resterende omkostninger tallet "Krav til kornindtægt", hvad indtægten fra kornsalget skal være for at dække alle omkostninger ved produktionen. Herefter divideres "Krav til kornindtægt" med "udbytte i alt" fra korn for at nå frem til fremstillingsprisen.

Spredning i fremstillingspris

På Figur 2 vises spredningen i fremstillingspriserne på korn på planteavlsbedrifter med henholdsvis overvejende planteproduktion og overvejende svineproduktion. Bedrifterne er delt op på JB-type (jordbonitet-type).

Figuren viser en stor spredning i både planteavlsbedrifters og svineproducenters fremstillingspriser. Den gennemsnitlige fremstillingspris i 2016 blev mellem 157-172 kroner pr hkg korn afhængigt af bedrift og jordbundstype. Det er en stigning i forhold til 2015 på mellem 15-25 kroner pr hkg, som primært skyldes de lave opnåede udbytter i 2016.

Generelt ligger fremstillingspriserne på lerjorder lavere end fremstillingspriserne på sandjord for begge bedriftstyper, hvilket primært skyldes de lavere udbytter på sandjordene. Det gennemsnitlige kornudbytte er godt 10 hkg pr hektar lavere på sandjord end lerjord.

Ifølge Farmtal Online var den gennemsnitlige kornpris (foderhvede og foderbyg) i 2016 104 kroner pr hkg. Som det ses i figur 2, var det under 10 procent af de konventionelle bedrifter med planteavl, som opnåede fremstillingspriser under den gennemsnitlige kornpris.

Nem beregner finder din egen fremstillingspris

For at kunne beregne din egen fremstillingspris, kræves det, at bedriften kun har planteproduktion eller har fået udarbejdet en driftsgrensanalyse på korn, frø, raps og ærter. Hvis dette er opfyldt er tallene til rådighed for at kunne beregne fremstillingsprisen for korn.

Seges har udarbejdet et regneark, til beregning af fremstillingsprisen på korn. Med de indtastede oplysninger fra regnskabet og eventuelt driftsgrensanalysen, hjælper regnearket dig med at beregne din fremstillingspris på korn. Det er muligt at indtaste alternative vurderinger til sammenligning med din nuværende fremstillingspris, og dermed vurdere konsekvensen af forskellige ændringer i indtægter, udbytter og omkostninger i forhold til fremstillingsprisen.

Fremstillingsprisen anvendes til at vurdere, om indtjeningen fra driftsgrenen er tilstrækkelig til at dække omkostningerne for produktionen og er derfor et vigtigt nøgletal at navigere ud fra. Fremstillingsprisen skal helst være lig med eller under salgsprisen for korn, for at der er overskud i driftsgrenen.

De indtastede data kan findes i årsrapporten og driftsgrensanalysen for bedriften eller kan hentes ved din økonomirådgiver.

Fremstillingsprisen vil ikke stemme 100 procent overens med den, som oplyses i Business Check, da der her indgår forrentning af den bundne kapital, som ikke nødvendigvis indgår i ovenstående omkostninger til beregning af fremstillingsprisen. Fremstillingsprisen bliver beregnet som i tabel 1.

Størrelsesøkonomien kommer fra kapacitetsudnyttelse af maskinerne

En meget stor del af fremstillingsprisen på korn kommer fra maskinomkostningerne inklusiv arbejde, og ser man på sammenhængen mellem disse og antallet af dyrkede hektar med salgsafgrøder, finder man den tilsvarende sammenhæng, jf. figur 3. Det peger på, at den omkostningsmæssige fordel, der er ved at drive store arealer, overvejende opstår som følge af en bedre udnyttelse af maskinkapaciteten på større ejendomme.

Specielt på de konventionelle ejendomme er der behov for at se nærmere på fremstillingsprisen, og måske især maskinomkostningerne inklusiv arbejde. Hvis man overvejer en udvidelse af bedriften med henblik på at reducere fremstillingsprisen ad den vej, er det vigtigt, at man foretager en marginal betragtning af omkostningerne ved en udvidelse, således at man får et "ærligt" billede af, om udvidelsen bidrager til indtjeningen eller det modsatte.

Fraktilanalysen kan være næste skridt

Fremstillingsprisen kan ikke konkret sige, hvor i bedriftens omkostninger eller udbytte, der skal gøres en indsats. Her vil det i stedet være oplagt at kigge mere på sammensætningen af udbytter og omkostninger som beskrevet ovenfor med maskinomkostninger. Fraktilanalysen, som er den del af Business Check, kan hjælpe med dette.

I fraktilanalysen vises spredningen for sammenlignelige bedrifter i resultater på en række nøgleparametre. I tabel 2 er med sort farve markeret data fra en enkelt bedrifts driftsgrensanalyse. Fremstillingsprisen er markeret ved 135 kroner pr hkg. korn, og ligger under søjlen 40 procent. Det betyder, at 40 procent af bedrifterne i datasættet opnår et bedre resultat end den markerede bedrift. Der bør altså være basis for en forbedring i fremstillingsprisen.

For hvert af nøgleparametrene analyseres nu, hvor de ligger i fraktilanalysen. Parametre, der ligger i det røde område, har stort forbedringspotentiale, og det er typisk her, bedriften bør sætte ind først. Husk at holde for øje, hvad årsagen er til niveauet for udbytter eller omkostninger; hvorfor er de for lave eller for høje?