Magelighed er den største barriere

Det går godt for økologien i disse år, og der er fart på udviklingen. Efterspørgselen på økologiske fødevarer boomer, og aldrig har så mange landmænd omlagt til økologi som inden for det sidste år.

Alligevel går det ikke stærkt nok ifølge Søren Nilausen, økologichef på Landscentret. For der er brug for langt flere omlæggere, hvis efterspørgselen på de økologiske produkter skal imødekommes.

Og den største hurdle i den forbindelse er hverken økonomi, regler eller tilskud, men den aldersmæssigt skæve fordeling i det danske landbrug, vurderer han.

- Der er flere barrierer, når vi taler om omlægning til økologi. Mange sætter spørgsmålstegn ved, om der nu også er økonomi i det - ikke bare nu men også om 10 år - og nogle mener, at tilskuddene ikke er store nok i forbindelse med omlægning.

- Men den allerstørste barriere er magelighed. Langt størstedelen af de danske landmænd er 52 år eller mere, og i den alder tænker man mest på, hvordan man kan få de sidste af sine erhvervsaktive år til at forløbe stille og roligt, siger Søren Nilausen.

- Og jeg forstår det godt. For selvom konventionelt landbrug er lige så underlagt vejret, EU-regler og andre faktorer, der spiller ind på, hvor gnidningsløst arbejdet forløber, så er der forhold i økologisk drift, som er tidskrævende, og under alle omstændigheder er en omlægning noget, der tager tid.

Største udfordring

Derfor vurderer han, at hans største opgave som økologichef i den relativt nyoprettede økologiafdeling på Landscentret består i at få formidlet, at økologien er en både økonomisk og faglig farbar vej - specielt til de yngre driftige landmænd.

- Det er som regel, når vi er unge, vi har mest fart på og er allermest interesserede i at lave verden om, og selvom økologi selvfølgelig også handler om økonomi, så tror jeg, det er en fordel for de fleste, at det ikke bare handler om det, men at man også har grundlæggende sympati for de økologiske principper, siger han.

- Det er dog et svært folkefærd at få fat i, og det kræver, at man som rådgiver besidder meget brede kompetencer. Derfor skal økonomikonsulenten i princippet kunne rådgive en potentiel omlægger ligeså kvalificeret som en planteavlskonsulent, pointerer han.

- 98 procent af landmændene ved jo godt, hvad økologi handler om. I forbindelse med en omlægning handler det mere om strategiske og taktiske overvejelser.

- Man skal kigge på sine aktiver og passiver og vurdere, hvilke produktionsmuligheder man har, og se på om der er afsætningskanaler til de produkter, man vil producere, siger han.

Ikke acceptabelt

Selvom øget omlægning er vitalt for økologiens fremtid og Søren Nilausen gerne taler om det, så står økologien også med en række andre problemer, som han gerne vil være med til at sætte fokus på.

Et af dem er problemet med, at de Jersey-tyrekalve, der fødes i den økologiske mælkeproduktion, betragtes som et spildprodukt.

- Hvis økologien har svage punkter, er dette i hvert fald et af dem. For selvfølgelig er det uacceptabelt at have en produktion, hvor der bliver født liv, som ikke udgør nogen værdi og derfor destrueres.

- Jeg har forståelse for, at problemet er kompleks, fordi det selvfølgelig både handler om, at der skal være et marked til at aftage kødet fra kalvene, som er dyre at producere, og om tilskudsreglerne, der er med til at udløse problemet.

- Det er et moralsk problem, og derfor er det ikke noget, man kan lovgive omkring. Men jeg mener bestemt ikke, at vi skal acceptere det. Det handler om at tage ansvar og være bevidst om, at man som landmand foruden mælk også producerer gødning, metan - og kalve, pointerer Søren Nilausen.

Hold stien ren

Siden Danmark fik sin første økologilov i 1987, har økologien udviklet sig meget, og i de seneste år er det gået hurtigere end nogensinde før.

Men økologien er stadig på mange områder i den første fase, mener Søren Nilausen.

- Hvis økologien har 10 trin, er vi på vej mod andet trin - både når det gælder målet om at være selvforsynende med økologiske fødevarer i Danmark og i forhold til at have et landbrug, der er 100 procent økologisk.

- Vi er kun i den indledende proces, og det bliver næppe i min tid, vi når et 100 procent bæredygtigt landbrug. Men taler vi for eksempel dyrevelfærd og image i forbrugernes øjne, er vi nået rigtig langt, siger han og tilføjer:

- Det er også utrolig vigtigt, at holde sin sti ren i enhver henseende. Man skal aldrig skandalisere sine produkter, aldrig gå på kompromis og altid holde fanen højt.

- Lige nu hvor vi har så dyre priser på foder, kan man for eksempel sige, at det gælder om at være på vagt i forhold til billigt foder fra udlandet. For er det ikke 100 procent økologisk, kan det afføde enorme problemer, og ofte har man kun ét skud i bøssen, understreger han.

Forbrugerne bestemmer

Det er forbrugerne, der bestemmer økologiens fremtid, har Søren Nilausen sagt i forbindelse med sin tiltrædelse som økologichef 1. marts i år.

Det uddyber han således:

- Der er enorm efterspørgsel på økologi i disse år, og det går stadig opad med salget. Det gør det desværre også med importen af økologiske fødevarer, og det er problematisk.

- For mange af de økologiske fødevarer, der importeres, er ikke bananer og kiwier og andre eksotiske frugter, men produkter, som vi sagtens selv kan producere i Danmark, hvis vi havde flere økologiske landbrugsbedrifter, siger Søren Nilausen.

- Det er så meget mere problematisk, fordi forbrugerne i høj grad forbinder økologi med danske produkter, som de også foretrækker frem for de importerede, forklarer han og tilføjer:

- Og så er vi tilbage ved det, vi talte om tidligere: At den væsentligste opgave på den lange bane bliver at få flere til at omlægge til økologisk drift.