Abonnementsartikel
Den 4. oktober holdt den frygtede hvide bil i indkørslen, og dyrlægen bad om adgang til stalden. Det tog fem timer, og det var slet ikke så slemt, som jeg frygtede.
Man hører så meget om kontrolbesøg, om bøder og indskærpelser, om uforstående dyrlæger, der bare er ude efter at finde fejl, og om alt det, de kan finde på at brokke sig over.
I dette tilfælde nåede jeg da selvfølgelig også lige at blive lidt små-stresset bare ved tanken. Skulle jeg lige nå at ringe til en medarbejder og sige, at de skulle gøre et eller andet eller hvad? Men det nåede jeg så ikke, så det måtte jo gå, som det gik.
