Lidt uden for landsbyen Gerlev, tre kilometer fra Slagelse, driver Mette og Mikael Andersen en svineproduktion, som grundet beliggenheden, ikke kalder på store udvidelser, og derfor foregår udviklingen indenfor rammen.
- Vi har vidst i mange år, at det ikke er her, vi skal bygge nye stalde, og det har vi affundet os med, siger Mikael Andersen og fortsætter:
- Vi bliver nok den sidste generation, der driver svineproduktion her, men det er jo sådan, udviklingen går.
...Vi oplever faktisk markant mindre støv i luften, fordi vi ikke længere har tørfoder i automater...
Asbjerggaard består af 450 søer med fuld opfedning af grisene. Ved siden af det driver de godt 500 hektar jord. Ud over de to ejere er der tre fuldtidsansatte samt noget løst medhjælp. Lige nu er det danske ansatte, men ægteparret har også prøvet med udenlandske.
- Vi har såmænd været tilfredse med vores udenlandske medarbejdere, men det er lidt sjovere for os, når man kan tale dansk med dem, siger Mette Andersen og fortsætter:
- Samtidig har vi en ledelsesstil, hvor de ansatte bliver meget hørt og inddraget i ansvaret, og det er de udenlandske ikke altid gode til.
På Asbjerggaard drives produktionen på meget traditionel vis, men ægteparret Mette og Mikael Andersen er dog ikke bange for at prøve noget nyt eller deltage i forskellige forsøg. De er løbende med i den rullende afprøvning, og det er nok også derfor, at det ikke var et stort skridt for dem at skifte foderanlægget ud med et multifaseanlæg fra Bopil.
Seks blandinger i klimastalden
I klimastalden var der tidligere en helt traditionel foderstreng, hvor nogle foderautomater blev fyldt op af en kædestreng, så grisene hele tiden havde foder de kunne æde. Automaterne var slidte, og derfor skulle Mette og Mikael Andersen finde ud af, hvad de ville, og der kom Bopil ind i billedet.
- Vi kendte Bopil fra vores transpondere, som vi var meget glade for, så derfor lyttede vi til, hvad de kunne fortælle og fandt det interessant med den fleksibilitet, som Spotmix har, siger Mikael Andersen.
Det var lidt af en investering, da der skulle trækkes et helt nyt rørsystem, og samtidig skulle automaterne erstattes af en langkrybbe, hvor alle grisene kunne stå og æde på én gang.
Systemet fungerer sådan, at en føler i krybben, seks gange dagligt, mærker efter, om krybben er tom, og hvis den er det, sender computeren den recept ind til stien, som den enkelte sti skal have. På den måde har man mulighed for fodre med mange forskellige blandinger i samme stald.
- Vi har seks mulige blandinger til vores smågrise, men reelt oplever grisene kun fem, da de mindste starter på en speciel bland-ing, som kun de får, og som de øvrige stier ikke får. Modsat når de mindste grise ikke at komme op på blanding seks, forklarer Mette Andersen.
Hun forklarer også, at der i princippet er en mulighed for langt flere recepter, men at mængderne, der skal blandes af hver recept, så bliver for lille.
- Når fodringen går i gang, mærker følerne efter, hvor mange stier på eksempelvis blanding to, der mangler foder. Hvis vi har for mange forskellige blandinger, vil det måske kun være en eller to stier, og så skal der blandes for lille en mængde, forklarer hun.
Problemet med den lille mængde er, at blandingen så ikke få tildelt alle de mineraler og vitaminer, der skal i, da mængden er så lille, at det ikke kan måles i blandeprocessen. Mette Andersen mener ikke, at den mængde, der skal blandes af en given recept, må komme under fem kg.
Hjælper på ødemsyge
En af de mere heldige sidegevinster, der har været ved det nye multifaseanlæg er, at det har vist en gavnlig effekt på problemerne med ødemsyge.
- Vi har haft store problemer med ødemsyge, og vi har set rigtig stor dødelighed i de hold, der er blevet angrebet, fortæller Mikael Andersen.
En af de ting, som alle eksperter anbefaler i den kritiske periode for ødemsyge, er restriktiv fodring, så grisenes maver kan blive tømt. Det er noget, som et almindeligt anlæg med ad lib automater, ikke umiddelbart kan håndtere, men i et multifaseanlæg kan man.
- I og med at alle grise æder samtidigt, kan vi fodre dem mere restriktivt, og måske endda lade dem faste en kort periode, så vi er sikre på, at maven er tom, forklarer Mikael Andersen.
Det er vigtigt for ham at pointere, at det ikke er nogen sikker kur mod ødemsyge, men et vigtigt og nyttigt hjælpemiddel til at undgå, at udbruddet bliver for voldsomt.
Følger kun fodringen en gang dagligt
I farestalden er Spotmix kommet til sidst. Igen var det naturligt for Mette og Mikael Andersen at vælge, da de havde anlægget i forvej-en. Her gav det muligheden for at få flere mulige recepter i fare-stalden, og samtidig gav det en blanding af vand og foder i truget, som i varme perioder bedre kunne sikre, at søerne får væske.
- Vi ved, at der er nogle, som vælger fodringer med rent vand i de varme perioder, men det har vi nu ikke gjort. Men vi tror på, at vi får mere vand i søerne, når det bliver serveret for dem sammen med foderet, siger Mikael Andersen.
I farestalden udfodrer anlægget tre gange dagligt efter faring og to gange dagligt før faring, men det er kun den ene gang, at de ansatte følger fodringen rundt.
- Spotmix er et helt andet tankesæt, og det kræver, at man lægger sine rutiner om. Tidligere hev vi i et håndtag, som udløste foder til alle søer i en sektion. På den måde kunne vi sikre, at alle søer kom op for at æde, fortæller Mikael Andersen og tilføjer:
- Nu fodrer anlægget måske en so i den ene sektion og efterfølgende to i den ved siden af. På den måde er der ingen sektioner, hvor søerne bliver fodret i rækkefølge, og en fodring tager også meget længere tid, da den hele tiden skal beregne og blande recepterne.
En anden fordel, som både Mette og Mikael Andersen pointerer, er, at der er meget mere ro under fodringen. Søerne lærer hurtigt, at fordi sidemanden får foder, kan der gå tid, inden de selv får, og derfor bliver de liggende, til det suser i deres rør.
I farestalden er der tre blandinger til søerne, hvor mange i en traditionel farestald, blot fodre med en blanding. Det er netop en af de fordele, der er ved multifaseanlægget.
Mindre støv
Hvis man spørger Mette og Mikael Andersen om fordelene ved multifasefodring fra Bopil, er det dog ikke fleksibiliteten, der bliver nævnt først. Faktisk nævner de begge som det første, at det har reduceret støvet i luften, hvilket jo både giver nemmere rengøring, men også et bedre arbejdsmiljø.
- Vi oplever faktisk markant mindre støv i luften, fordi vi ikke længere har tørfoder i automater, siger Mikael Andersen.
Lige nu transporteres foderet dog tørt ind til grisene, men det bliver blandet med vand i krybben med det samme, så det når knap nok at støve.
Selvfølgelig oplever ægteparret også andre fordele ved anlægget, som de er yderst tilfredse med. Men som Mette Andersen forklarer, er det lidt svært at pege på et resultat, som er forbedret, fordi anlægget er kommet.
- Hvis jeg skal sige noget, så har vi nok fået mere ens grise. Vi ser ikke de grise, der falder fra i klimastalden, og det er som om, vi har mere ens grise, når de skal i slagtesvinestalden, fortæller hun.
Overvejede Spotstrø
Dengang Mikael Andersen tog Spotmix ind, var der også en klar overvejelse om Spotstrø. Der var ingen tvivl om, at han sagtens kunne se en fordel ved det, men der var også en række ulemper.
- Ja, nu er anlægget jo forholdsvis dyrt, og når man samtidig skal have nogen til at snitte vores halm, så det kan bruges i det anlæg, løber det op, forklarer han.
Han fortæller også, at de havde svært ved at finde plads til anlægget, hvilket jo skyldes den låste ramme, de agerer inden for.
Mikael Andersen slår dog fast, at hvis Bopil ønsker at regne på det igen hos slagtesvinene, er de velkommen til det.
