Temaet i denne udgave af Agrologisk er planteværn og vårsæd. Men for at blive klogere på dette emne, bør man som landmand kigge ud i samfundet. Her hedder planteværn nemlig sprøjtegifte, og det er ikke bæredygtigt at bruge.

Når I læser dette, er kommunalvalget forbi, men i skrivende stund sidder jeg på en cafe og kigger på lygtepæle, der er klistret til med velmenende, venlige ansigter, og på hvert lokalt gadehjørne ligger der efterladte flyers med slogans som "Gør din by grønnere" og "Sammen for en bæredygtig kommune".

Ja, kommunalvalget har netop været over os, og mens alle gerne vil skabe en bæredygtig kommune, er ingen helt bevidste om, hvad det indebærer.

Bæredygtighedsbegrebet kom for alvor på dagsorden med Bundtlandsrapporten i slutningen af 1980erne. Her blev bæredygtig udvikling formuleret som: "En udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare".

Siden da er bæredygtighed blevet en megatrend, der infiltrerer alle dele af vores samfund. Alt skal være bæredygtigt. Bæredygtigt forbrug. Bæredygtig kommunalpolitik. Og bæredygtig landbrugsproduktion. Bæredygtighed er ikke bare et modesmart fænomen som overskægget, læderjakken eller lørdagskyllingen. At være bæredygtig er blevet "licens to operate" om end, du er politiker eller landmand.

Men hvad betyder det at være bæredygtigt i Danmark anno 2017?

I håbet på at blive klogere på dette, tog jeg DR's Kandidattest. Her skal du forholde dig til 15 udsagn om kommunalpolitik, og testen kan herefter fortælle dig, hvilken kommunalpolitiker, du er mest enig med i din kommune. I testen skulle jeg blandt andet forholde mig til cykelstier, frivillighed og folkeskole, og ved spørgsmål nummer 15 nåede jeg til det helt store tema på valgplakaternes slogans: "BÆREDYGTIGHED".

For at vurdere min holdning til bæredygtig kommunalpolitik, skulle jeg besvare, om jeg var mest enig eller uenig i ytringen: "Der bør kun serveres økologisk mad i offentlige madordninger".

Ja, du læste rigtigt. Bæredygtighed er i DR's kandidattest blevet reduceret til økologisk mad i offentlige institutioner.

Jeg ved godt, at man ikke kan forsimple emnerne i det nærtstående kommunalvalg til de emner, som DR's kandidattest lægger vægt på. Men det er et eksempel på, hvordan visse emner har taget patent på bæredygtighedsbegrebet, både når vi snakker om bæredygtig politik, forbrug og produktion.

Selvom det er en forsimpling at sige "bæredygtighed er lig økologi", bør landbruget tage befolkningen og politikernes syn på økologi og brug af pesticider til sig og lære af den. Det er klart, at økologi har taget patent på bæredygtighedsdagsordnen, for hvem har fortalt borgere eller politikere andet?

"Licens to operate"

Hvis ikke det konventionelle landbrug, begynder at tale sig selv ind i bæredygtighedsdagsordnen, kan det være slut med produktionen, som vi kender den i dag. Det er nemlig ikke givet, at I har retten til at sprøjte. Et eksempel på befolkningens modstand mod pesticider er den meget omdiskuterede forside i Samvirke i oktober, og et endnu mere presserende eksempel er de nuværende forhandlinger om forlængelse af brug af Glyphosat på EU-niveau.

Lige siden 2016 har politikerne i EU igen og igen udskudt den endelige beslutning om, hvorvidt den aktive ingrediens i Roundup, Glyphosat, fortsat skal være godkendt i EU. Først forsøgte Kommissionen med en godkendelsesperiode på 15 år. Den gik ikke. Så forsøgte de med ti år. Den gik heller ikke. Og nu har Kommissionen i sidste uge foreslået en godkendelsesperiode på fem år.

Det er de folkevalgte i Europa Parlamentet, der spærrer for en godkendelse, da de grundet nye fund er bekymrede over brugen af Glyphosat og godkendelsessystemet omkring det. Hermed afspejler de "folket". Ifølge Danmarks Naturfredningsforening mener over halvdelen af danskerne, at de konventionelle landmænd anvender for mange pesticider, og hver tredje dansker har ikke tillid til, at myndighederne sikrer os imod uønskede effekter fra sprøjtegifte.

Bekymringen skal tages seriøst

Hvis I landmænd fortsat vil have retten til at bruge Roundup, er det nødvendigt, at I tager befolknings bekymring meget seriøst. Det er ikke nok at argumentere for, hvordan opvasketabs, køkkensalt og kaffe er mere giftig end Roundup; jeg er opmærksom på, at jeg selv er kommet til at hoppe på den vogn i tidligere indlæg. I bør i stedet tale jer selv ind i befolknings bekymring, ændre jeres forbrug af det og forske endnu mere i effekterne ved Roundup. I bør starte med at tale det konventionelle landbrug ind i bæredygtighedsdagsordnen.

Miljø og klima er vigtigere end børnehaver

I det politiske magasin Altingets rundspørge om, hvilke dagsordener der er vigtigst til kommunevalget, har de taget højde for, at man ikke bare kan vælge "bæredygtighed" som en politisk dagsorden. Altinget har bedt vælgerne om at prioritere de tre vigtigste områder inden for kommunalpolitikken. Her har 33 procent svaret, at folkeskolen er vigtigst. 50 procent mener, at ældreplejen er det mest afgørende, mens miljø- og klimatilpasning kommer ind på en tredjeplads med 24 procent. Jeg gentager: En tredjeplads! Miljø- og klimatilpasning bliver altså i undersøgelsen vurderet til at være vigtigere end store kommunalpolitiske dagsordner som kommuneskat, indsats for socialt udsatte og børnehaver.

Det er ønskeligt, at både borgere og kommunalpolitikere har fået øjnene op bæredygtighedsdagsordnen. Nu håber jeg blot, at I landmænd også begynder at tage dagsorden til jer. Ellers kan jeres "licens to operate" meget hurtigt være forbi.