Nedsat tilvækst, større modtagelighed overfor andre sygdomme - og i sidste ende en mindre produktiv ko. Det er nogle af de følger, en omgang diarré hos kalven kan få, selvom kalven umiddelbart ser ud til at være kommet sig.

Studier vist, at hvis en kalv har haft diarré, kan det betyde en lavere tilvækst i levealderen nul til 90 dage på mellem 10 og 50 kg, en højere kælvningsalder hos kvien og en nedsat ydelse på mellem fire og seks procent i første laktation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har det vist sig, at en stor andel af de kalve, der har haft diarré, har større risiko for efterfølgende også at få lungebetændelse. Dertil kommer selvsagt ærgrelsen og tidsforbruget ved at passe syge kalve og ikke mindst den ringere dyrevelfærd for kalvene selv.

Alt skal være rent

Tildeling af råmælk har fået et stort boost gennem de seneste år. Og de færreste kvægbrugere er i tvivl om, hvordan råmælkskvaliteten måles, hvor hurtigt efter kælvning råmælken skal tildeles, hvor mange liter også videre. Men der stopper de gode tiltag for kalven bare ikke.

Besætningsstørrelsen stiger, og med den stiger også risikoen for kontakt med smitstoffer og dermed risikoen for sygdom. Samtidig har undersøgelser vist, at rutinemæssig rengøring af kalveområde, inventar og udstyr reducerer risikoen for diarré med omkring en faktor 10. Derfor er hygiejnen altafgørende i enhver kvægbesætning.

Gennemgå alle rengøringsprocedurer for alt udstyr, der bruges til kalvene. Det vil blandt andet sige framalkningsspanden, kalvesonden, kalvesutterne, kalvehytten, medarbejdernes arbejdstøj og så videre.

Hvis ikke framalkningsspanden eksempelvis bliver tilstrækkelig rengjort efter hver malkning, stiger koncentrationen af smitstoffer i framalkningsspanden og derved mængden af smitstoffer i den efterfølgende råmælk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brug alkalisk sæbe og desinfektion

Et andet vigtigt fokuspunkt er kalvebokse og kalvehytter. Vask med højtryksrenser er uhensigtsmæssigt, da dråberne fra højtryksrensningen kan sende smitten lige i hovedet på kalvene.

Basisk sæbe er nødvendig for at opnå den ønskede effekt. Vasken kan til gengæld godt være god uden tensider, men de letter processen. Vær dog opmærksom på, at sæbe med tensider ikke må benyttes i økologiske besætninger.

Efter vask er det vigtigt at desinficere boksen eller hytten. Her er det vigtigt, at desinfektionsmidlet har den korrekte koncentration for at opnå den ønskede desinficerende effekt. Vær også i den forbindelse opmærksom på, at ikke alle desinfektionsmidler er tilladte i økologiske besætninger.

Kilde: Landbrugsinfo.dk