Abonnementsartikel
Nu nærmer kommunal- og regionrådsvalget sig med hastige skridt, og jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt landbruget er et tema i valgkampen eller.
Mange vil nok instinktivt sige, at landbrug- og miljøpolitik hører den landspolitiske scene til, og vi derfor er fredet frem mod det kommende kommunalvalg. Men spørgsmålet er så, om det er korrekt, og om politikerne ikke stille og roligt sniger det ind ad bagdøren.
I nogle af de meget landbrugstunge kommuner er landbrugspolitikken taget meget aktivt med i valgkampen, og mange politikere rejser i de kommuner ud på landet med journalisterne for at tale om erhvervsvilkår for branchen. Alt sammen positivt men også farligt. For hvad kan en kommunalpolitiker reelt gøre i det spil?
Også i de større byer er landbrugspolitik sneget ind, men her dog mere ad bagvejen. Jeg har i løbet af ti minutters søgen, fundet en håndfuld af kandidater fra alle partier, også partier som vi anser som landbrugsvenlige, der har mærkesager om mere økologi, bedre dyrevelfærd og en masse tiltag for miljøet. Det er blevet in at mene, at de offentlige institutioner kun skal købe økologiske varer, og den styring af markedet som det reelt er, er helt overskygget af det politisk korrekte udsagn, om at økologi er sundere for folk at spise. Ikke alene er vi ude i en farlig kurs, hvor offentlige institutioner sætter standarder, ud fra argumenter som alene bunder i følelser, men vi er også i gang med at regulere en branche. Det er da landbrugspolitik der klodser.
Hvem skal vi så stemme på, når dagen oprinder? Min holdning er klar. Man skal stemme på den person, som repræsenterer en bedst muligt, og så skal man ikke være blind for, at hvor mange vil påstå, at det er et valg om sikring af den lokale skole, og en forbedring af den lokale infrastruktur, så er der gemt nogle små erhvervspolitiske finter, som kan få betydning for vores erhverv.
Godt valg.
