Under kommercielle produktionsforhold er grise udsat for skader på halerne - enten fordi de bliver halekuperet (for at forebygge halebid) eller fordi de udsættes for halebid fra andre grise i stien. Selvom vævs- og nerveskader er kendte årsager til øget smertefølsomhed hos mennesker og gnavere anvendt som dyremodeller, så findes der kun begrænset viden om, hvordan grises smertefølsomhed påvirkes i forbindelse med skader på deres haler.
I EU-projektet FareWellDock har forskere derfor undersøgt, hvilke konsekvenser haleskader har for smertefølsomheden hos grise på både kort og lang sigt. Dette er vigtig viden for at forstå de underliggende mekanismer og bedre at kunne vurdere skadernes effekt på dyrenes velfærd.
I et forsøg indgik i alt 108 grise, som alle fik bortopereret deres hale under fuld bedøvelse i ni eller 17 ugers alderen. Man kan sige, at grisene fungerede som dyremodeller for såvel halebidte grise som for studiet af nerveskader generelt.
...Vi ved nu, at alvorlige haleskader kan have langvarige negative konsekvenser for grises velfærd...
Resultaterne af forsøget viser, at grisene viste tegn på øget smertefølsomhed såvel en uge, en måned og fire måneder efter haleamputationen.
- Når grisene viser tegn på øget følsomhed helt op til fire måneder efter, at deres haler er blevet fjernet, betyder det, at en halebidt hale ikke kun kan være et problem for grisen i et par dage - men i månedsvis - næsten helt frem til slagtealderen, fortæller seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
Hun har været den danske deltager i undersøgelsen, der var ledet af Pierpaolo Di Giminiani fra universitetet i Newcastle.
- Hvorvidt den øgede følsomhed betyder, at grisene også har ondt i dem, når halerne ikke berøres, ved vi ikke, men det kan ikke udelukkes. Vi ved nu, at alvorlige haleskader kan have langvarige negative konsekvenser for grises velfærd siger Mette S. Herskin.
