- Vi har en stor chance

Forventningens glæde stråler ud af Bodil Pallesen, der er innovationskonsulent hos AgroTech.

Efter i adskillige år at have arbejdet med blandt andet fiberafgrøder og nicheproduktioner, håber hun på, at 2008 bliver året, hvor industrihamp får sit gennembrud i det danske landskab.

Hos AgroTech er det opfattelsen, at markedet for industrihamp er i vækst, hvilket blandt andet mærkes på en øget efterspørgsel efter specialviden. Fra AgroTechs side understreges det, at hamp har et stort udbyttepotentiale og har mange anvendelsesmuligheder.

- Samtidig har hamp en række miljøgevinster. Under dyrkning anvendes ikke pesticider, og hampen kan anvendes som en energivenlig erstatning for de glasulds- og stenuldsfibre, der bruges i industrien, lyder det fra AgroTech.

Høj forfrugtsværdi

En af AgroTechs væsentligste samarbejdspartnere er gårdejer Jørgen Heggelund, der i øjeblikket er den eneste godkendte forarbejder af industrihamp i Danmark.

Parterne er i 2008 gået sammen om et fælles høst- og fraktioneringsprojekt for industrihamp.

Jørgen Heggelund, der driver Vittenbjerggård ved Ejby mellem Bjæverskov og Køge, har dyrket hampplanter, siden de fra sæsonen 1998 blev godkendt til dyrkning i Danmark.

Han skulle ikke bruge lang tid på at bemærke flere fordele ved dyrkning af hamp.

Behandlingsindekset er gået i nul, da der ikke skal bruges pesticider. Desuden efterlader hamp jorden i en tilstand med masser af luft, fordi hamp har dybdegående og fine rødder.

Samtidig falder der under væksten mange blade af, og bladene indeholder en række gode næringsstoffer, hvilket betyder, at der er en høj forfrugtsværdi.

- Det er helt klart mit indtryk, at forholdene er forbedrede for den efterfølgende afgrøde, og jeg synes man kan sammenligne hamp med raps på det punkt, siger Jørgen Heggelund, der har udviklet et mobilt høst- og fraktioneringskoncept, som høster og forarbejder hampen direkte på marken.

Masser af muligheder

I høstkonceptet, som han har udviklet sammen med AgroTech, står Jørgen Heggelund for et tilbud om høst og aftagning af hamp – med skårlægning sidst i august, rødning på marken, høst og begyndende fraktionering af hampen.

Halvfabrikata bliver solgt i form af skævefraktion til hestestrøelse og fiberfraktion til isoleringsmåtter med mere. Det er planen, at projektet skal køre frem til 2010.

- Vi er i fuld gang med det kontaktskabende arbejde, hvor jeg tilbyder at forarbejde og eventuelt købe afgrøden. Vi håber naturligvis at få tegnet en del arealer.

- Man må sige, at vi er oppe mod nogle gode kornpriser. Men der er nye markeder, nye afsætningsmuligheder og i det hele taget masser af muligheder, og jo flere, vi kommer med, jo bedre er vi stillet med hensyn til at holde omkostningerne nede, siger Jørgen Heggelund.

Sammenhængende koncept

En væsentlig barriere for større landvindinger for hampen er de høje kornpriser.

- Hvis hvedeprisen holder sig på omkring 180 kroner, er det svært at konkurrere med. I Sverige bliver hamp typisk anvendt til energi, men det har også svært ved at komme op at køre herhjemme, da hamp ikke kan konkurrere med halm, siger Bodil Pallesen.

- Derfor er det vigtigt, at vi kan præsentere landmændene for koncepter, der kan konkurrere med andre afgrøder. Afsætningsmulighederne skal være på plads, og der skal være økonomi i det for landmanden, siger Bodil Pallesen, der mener, at det tegner lyst.

- I vores koncept har landmanden ikke hovedparten af høstudgifterne. Vi kommer til at arbejde med højere høstkapacitet, og vi arbejder med kortere høsttid.

- Vi satser på at få etableret et mobilt pakkeanlæg, hvilket vil give besparelser med hensyn til logistik, samtidig med at man får mulighed for at afsætte det produkterne tæt i området, så gevinsterne ikke bliver ædt op af transportomkostninger, siger Bodil Pallesen.

- Nu har vi et koncept, der hænger sammen. Vi tilbyder forarbejdningsmuligheder og høst fra efteråret, og afsætningen er på plads, så det hele spiller sammen, siger Bodil Pallesen.

Stort potentiale

Desuden er hun optimistisk oven på AgroTech-beregninger på, om det kan betale sig at dyrke hamp.

Ved en jordbonitet på 5-6 er dækningsbidraget 15.119 kroner pr. hektar for hamp, når stykomkostninger er trukket fra indtægterne. Til sammenligning lander dækningsbidraget for hvede på 11.948 kroner pr. hektar.

Når maskinomkostninger, høst-, lager- og leveringsomkostninger samt omkostninger til jordbehandling og kulturpleje er medregnet, er dækningsbidraget for hamp 9.071 kroner pr. hektar, mens dækningsbidraget efter maskin- og arbejdsomkostninger er 7.803 kroner pr. hektar for hvede.

- Vi står i en situation, hvor høstmulighederne er blevet forbedrede, skårlægningen kører mere effektivt, og vi kan fremvise gode dækningsbidrag og gode afsætningsmuligheder, siger hun.

- Desuden er kvælstofnormen øget til 140 kilo kvælstof pr. hektar. Det er vi meget stolte af at have fået igennem, og det giver bedre muligheder for højere udbytter - op til 16 ton pr. hektar.

- Det er desuden en enorm miljørigtig produktion, blandt andet i forhold til at nedbringe CO2.

- Som Jørgen Heggelunds erfaringer understøtter, er der tale om en afgrøde, der indebærer reduceret brug af pesticider, forbedret arbejdsmiljø, gode potentialer for både fibre og biprodukter samt en god forfrugtsværdi, der giver en fantastisk jordforbedring, siger Bodil Pallesen.

Hul på bylden

AgroTech følger i februar op på et netværksmøde på Plantekongressen med to landmandsmøder om ”Dyrkning af industrihamp til nye markeder”, hvor hampavlere til høsten 2008 efterlyses.

- Vi håber at få hul på bylden, og vi skulle gerne op på 200-300 dyrkede hektar i år og gerne flere i 2009 – hele tiden med det udgangspunkt, det skal kunne konkurrere med andre afgrøder.

- Vi har en stor chance. Vi et koncept, der hænger sammen, vi har fået midler, vi har gode kontakter og gode afsætningsmuligheder. Så der bliver mulighed for at sætte nogle ting i gang.

- Det er et enormt spændende år, vi har taget hul på, siger Bodil Pallesen.