Når det kommer til transport af grise og andre dyr, gælder der en række regler, som blandt andet har rod i dyreværnsloven. Dyr må aldrig komme i situationer under transport, hvor de lider overlast, og det er groft sagt det, som er hovedoverskriften i de regler, der er opsat på området.
Hvis du transporterer dyr skal du som udgangspunkt have en autorisation fra Fødevarestyrelsen. Dette gælder dog ikke for selvkører, som transporterer egne dyr, i en maksimal afstand af 50 km fra egen besætning.