Abonnementsartikel

Dansk Kartoffelteknik har nu hollandske Hassia-læggere på programmet – og Underhaug forhandles også af de tre maskinhandlere, der indgår i samarbejdet

Danske kartoffelavlere har et pænt udbud af maskiner at vælge mellem – og til den kommende sæson får de endnu flere fra Dansk Kartoffelteknik.

Det oplyste Jens Aage Jensen, Vibo Maskiner, i forbindelse med Agromek i januar 2008.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Fremover kan vi tilbyde vores kunder Hassia-læggere fra firmaet Miedema i Holland.

- Vi vil også have forhandling af Underhaug læggere og optagere fra Norge, forklarer den midtjyske maskinhandler.

Han har i flere år haft et samarbejde med Hoven Smede og Toftlund Maskinforretning. Det er dette samarbejde, der bliver kaldt Dansk Kartoffelteknik.

Anerkendt mærke

Underhaug er et anerkendt mærke i Danmark.

- I flere år var mærket ejet af Kverneland, men de solgte det fra. Fabrikationen er fortsat det samme sted, som den altid har været, forklarer Jens Aage Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Underhaug har et program af læggere og optagere, som tilgodeser såvel de mindre som de større kartoffelproducenter.

Læggerne fra Hassia fås også i forskellige størrelser, og firmaet har været med fremme i den teknologiske udvikling – hvilket blandt andet har givet Hassia en sølvmedalje på Agritechnica i 2005.

Får strenglæggere

Som noget nyt vil Vibo Maskiner og Hoven Smede fremover også forhandle ScanStone stenstrenglæggere og andre maskiner fra fabrikken i England.

Desuden er der sket en ændring i forsyningen med reservedele til de mange forskellige maskiner, som Dansk Kartoffelteknik tilbyder.

- Jeg har som privatperson købt Nordic-Equipment, og det er dette firma, der står for at forsyne samarbejdspartnerne i Dansk Kartoffelteknik med en lang række slid- og reservedele, siger Jens Aage Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans private firma sælger dermed ikke direkte til kartoffelavlerne, men via maskinhandlerne.