Abonnementsartikel

Søges: Friske unge mennesker, som ønsker at gøre en forskel.

- Sådan kan en kontaktannonce lyde, når det gælder om at få skabt en forbindelse mellem landbrugserhvervet og de unge mennesker, siger Kaj Aage Højgaard, som er forstander på Bygholm Landbrugsskole.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det har gennem de seneste år været vanskeligt at få et tilstrækkeligt antal unge mennesker til at vælge en fremtid i landbrugserhvervet.

- Flere års kombination af dårligt image og manglende profilering af fagets muligheder betyder, at der for øjeblikket kun bliver uddannet cirka 70 procent af det nødvendige antal elever og studerende på såvel grunduddannelsen som på landbrugets overbygningsuddannelser. Det må vi kunne gøre bedre, lyder det fra Kaj Aage Højgaard.

Bygholm landbrugsskole har dog formået at holde gang i elevantallet på skolen. I januar startede nemlig det største hold modul 2 elever længe, og det er et puslespil at få plads til alle.

Men målsætningen på Bygholm er dog stadig at få flere ind i landbruget. Det er ganske enkelt en nødvendighed, hvis landbruget skal bevare førerpositionen.

- Erhvervet kommer ganske enkelt i store vanskeligheder, hvis ikke vi, der brænder for landbruget, nu alle yder en målrettet indsats for at rekruttere flere unge til erhvervet, mener forstanderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop nu er kampagnen ”Jorden kalder” i gang. Den skal på landsplan få flere unge ind i landbruget og gav også travlhed på Danske landbrugsskolers stand, der står bag kampagnen.

- Vi skal derfor alle ved en hver given lejlighed fortælle den gode og rigtige historie om landbrugserhvervet til de unge, som endnu ikke har fået øjnene op for landbruget som et attraktivt alternativ til mange af de øvrige uddannelser.

- Kampagnen skal vise et mere nuanceret og tidssvarende billede af landbruget, hvor det netop er nødvendigt at bruge både hænder og hoveds, pointerer Kaj Aage Højgaard.