I løbet af 2017 har jeg skrevet i Agro om landbrug og vandmiljø i Skåne. I dette nummer af Agro vil jeg forsøge at beskrive økonomien i landbruget i Sverige, især i Sydvestskåne, og sammenligne med økonomien i dansk landbrug.

af FRANS W. LANGKILDE, Grönby Norregård, Sverige

Økonomi interesserer landmænd. Med god grund. Hvis der ikke er styr på økonomien, er det svært at have styr på andre ting.

citat start

... det er lykkedes for svenske landmænd at få forbrugerne til at foretrække svensk kød...

citat slut

Prisen på landmændenes produkter

Jeg angiver i hele artiklen priser i svenske kroner (SEK). Siden vi købte vort første landbrug i Skåne i 2006, har kronekursen svinget omkring 80 danske øre for en svensk krone, oftest i intervallet 0,77-0,83 DKK for en SEK.

Lad os starte med priserne på forskellige produkter. Som i de fleste andre lande har mælkepriserne været meget lave i flere år, og mange mælkebønder er bukket under i de seneste år. Yderligere kom de lave priser efter nogle år med gode priser, hvor mange mælkebønder investerede, hvilket ikke har forbedret situationen. Som i andre lande er der antagelig en bedring på vej.

Mange mælkebønder har lagt om til kødkvæg. Økonomien i kødkvæg har været god i de seneste år. Det hjælpes på vej af, at svensk oksekød får en højere pris end importeret oksekød, og de svenske slagterier er mere rettede mod hjemmemarkedet end mod eksport, sammenlignet med Danmark. Årsagen til den højere pris er, at det er lykkedes for svenske landmænd at få forbrugerne til at foretrække svensk kød. Argumenterne er blandt andet bedre dyrevelfærd og lavere forbrug af antibiotika. Man kan diskutere argumenterne, men præferencen for svensk kød er en realitet. Mange svenskere er helt hysteriske omkring svensk kød.

Situationen for svin ligner den for kødkvæg. Højere pris for svensk svinekød og fokus på hjemmemarkedet frem for eksport. Efter flere dårlige år har økonomien i svensk svinebrug været udmærket i de seneste år.

Jeg viser nogle tal for kødpriserne i Tabel 1. Tallene er ikke helt nye, men forskellene er tydelige,og nu til prisen på planteafgrøder. Prisen i Sverige er stort set verdensmarkedsprisen som i Danmark, og produktionen er styret af eksport snarere end af hjemmemarkedet. Svensk grovvarehandel er domineret af Lantmännen, et andelsforetagende som klarer sig fint, og blandt andet ejer en stor del af den danske mølle, mel og brødindustri.

I dag den 15. august 2017, er priserne på afgrøder hos Lantmännen for 2017 års høst som i Tabel 2.

Hvis man ganger med dagens kronekurs på cirka 0,785 DKK for 1 SEK, er det ikke priser man bliver rig af. Det er bare maltbyg og raps, som har en god pris. Som sagt er det ligesom i Danmark stort set verdensmarkedspriser som gælder, men der er en forskel som sjældent nævnes. I Sverige får vi cirka samme pris for vore markafgrøder som i Danmark, regnet i samme valuta, men mange af vore udgifter i Sverige er i SEK, det vil sige cirka 80 procent af tilsvarende udgifter i Danmark. Det vil jeg vende tilbage til nedenfor.

Afgrøder og udbytter

Hvordan er det så med afgrøder og udbytter?

I Danmark har man kvoter for tilførsel af kvælstof-gødning. I Sverige må man tilføre kvælstof-gødning efter planternes behov. For vinterhvede betyder det, at man i Danmark måske tilfører 160-170 kg N per hektar, i Skåne måske 200-220 kg N per hektar. Det påvirker høstudbyttet, som i Danmark kan ligge på 8 tons per hektar, mens det i Skåne ofte ligger på 9-10 tons (se Reference 1). Proteinindholdet ligger i Skåne typisk på 11,0-11,5 procent. Det gjorde det også i Danmark i 1988, men i dag ligger det snarere på 8,5-9,0 procent.

Det er klart, at dette påvirker det økonomiske udbytte, især hvis man får betalt efter protein. For nogle år siden var der temmelig stor forskel i Sverige, for eksempel 1200 SEK per ton for foderhvede og 1500 SEK per ton for brødhvede. I øjeblikket er forskellen ikke så stor, se Tabel 1. Men vi bliver trukket voldsomt af Lantmännen, hvis proteinindholdet er for lavt.

Omkostninger

Mange omkostninger i landbruget i Danmark og Sverige er ens og nær verdensmarkedspriser. Det gælder for udsæd, gødning, pesticider, maskiner, traktorer, redskaber etc.

Andre omkostninger er lavere i Sverige på grund af landets valuta. Det gælder for arbejdsløn, renter og andre kapitalomkostninger, skatter. Disse udgifter er nominelt temmelig ens i Danmark og Sverige, men på grund af valutaforskellen mindskes de med cirka 20 procent i Sverige i forhold til i Danmark.

Til omkostningerne kan man også regne de vilkår, som samfundet i øvrigt pålægger landbruget. Her er reglerne for godkendelse og anvendelse af pesticider, dyrevelfærd, kantzoner etc. lige så strenge i Sverige som i Danmark, ofte mere strenge.

Til omkostningerne hører også ejendomsskatter, som belaster landbruget Danmark, men stort set ikke i Sverige. Selv betaler vi nogle få tusinde kroner i ejendomsskat - af værdien af den grund om vort stuehus står på. Det holder ikke en vågen om natten.

Alt i alt kan man sige, at mange indtægter i landbruget har samme priser i Danmark og Sverige i ens valuta (bortset fra den højere pris på svensk kød), mens mange udgifter nominelt er de samme, men reelt er cirka 20 procent lavere i Sverige end i Danmark, på grund af valutaen.

EU-støtte

Blandt indtægterne kan man regne EU støtten, som udbetales i euro i både Danmark og Sverige.

I Danmark har man altid haft samme EU støtte i hele landet. I Sverige var i mange år EU støtten højere, jo bedre jord, fordi EU støtten afløste produktionsstøtte, hvor bedre jord gav bedre afkast. Yderligere var der støtte til kødkvæg, mælk, kartofler og sukkerroer. Med Sydvest-Skånes mange sukkerroer havnede EU støtten hos os på 3-4.000 SEK per hektar og år. På den dårligste jord i Sverige fik man ned til 1.000 SEK per hektar. For få år siden bestemte landboforeningerne (LRF) sig for, at man skulle have samme støtte i hele Sverige. Så nu er EU støtten i Skåne på vej ned under 2.000 SEK per hektar.

Men støtten til køer og mælk fortsætter, og i Nordsverige får man også LFR støtte (Less Favoured Region), på grund af problemer med klima og ofte også arrondering. Hvis man er landmand i Nordsverige og har græs, kødkvæg eller malkekøer, kan man let få over 5.000 SEK per hektar i EU støtte. Det er ikke alle i Skåne som forstår landboforeningerne.

Så kan man i stedet glæde sig over miljøstøtten, hvis man får det. Selv får vi for vore vådmarker op til 8.000 SEK i alt per hektar i miljøstøtte og græsmarksstøtte.

Finansiering

Der er nogen forskel på omkostningerne ved finansiering mellem Danmark og Sverige. I Danmark kan man tage et realkreditlån med 2,0 procent i rente og et bidrag på 0,5-1,0 procent, og rente og afdrag er lagt fast i 30 år.

I Sverige låner man i banken i et system, hvor renten kan lægges fast i tre måneder eller i for eksempel 1, 3, 5, 8 eller 10 år, jo længere binding, jo højere rente. Hovedstolen afdrages ofte over 60 år, men renten skal jo genforhandles efter for eksempel fem år. Det ligner et F5 lån uden bidrag.

3-måneders renten er i øjeblikket cirka 1,5 procent, 5-års renten cirka 2,0 procent og 10-års renten cirka 3,2 procent. Alle renterne er på vej op lige nu. Man betaler ikke bidrag. Alt i alt er kapitalomkostningerne lavere i Skåne for tiden, men vi savner muligheden for et 30-årigt fastforrentet lån.

Jordpriser og forpagtning

Før finanskrisen var jordpriserne meget høje i Danmark. Siden finanskrisen er de faldet temmelig meget. I Skåne (og i resten af Sverige) er det gået anderledes. Priserne steg også her op til finanskrisen, men under finanskrisen lå de stille for i de seneste år at genoptage stigningen. Prisudviklingen for jord i Skåne ses i Tabel 3. Selv om man ganger med 0,80 er det høje priser.

Det er svært at finde en forklaring på, at jordpriserne har bevæget sig så forskelligt i Danmark og Skåne, men der er flere mulige årsager til de stigende jordpriser i Skåne.

De faldende jordpriser er i nogen grad et dansk fænomen - også andre lande i Europa har haft prisstigninger ligesom i Skåne.

Den lave rente. Selv om jordpriserne er høje, er det ikke meget galt, at man kan forrente jordpriserne med to procent. Den lave rente opvejer tilsyneladende effekten af dårlige priser på afgrøder.

Driftsresultatet i Skåne er formentlig bedre end på en tilsvarende gård i Danmark, på grund af manglende ejendomsskat, valutafordelen etc. Dette kapitaliseres i jordpriserne.

Konsolidering. Mange danske landmænd har en høj gældsprocent. I Skåne er der mange landmænd, som har en lav gældsprocent, for eksempel 15 procent. Denne lave gældsprocent kan blandt andet forklares ved, at man i Sverige ikke har arveafgift. Der er altid en nabo, som har råd til at betale en høj pris for jord.

De høje jordpriser er selvforstærkende. Mange landmænd har haft enorme værdistigninger og har derfor en friværdi til at købe yderligere jord for.

Kapitalvindingsskat uden mulighed for genplacering. I Danmark kan man sælge en gård og købe en anden uden at skulle betale kapitalvindingsskat. I Sverige er kapitalvindingsskatten 27 procent på jord, og der er ingen mulighed for genplacering. Hvis man vil have mere jord, er det ikke sjovt at sælge gården og købe en anden og betale mange millioner i kapitalvindingsskat. Derfor bliver det mere attraktivt at tilkøbe jord. Som ofte set giver skatter anledning til uhensigtsmæssig adfærd.

Psykologi. Et af tilværelsens store og svære spørgsmål er hvad ting skal koste.

Med de høje jordpriser og mange gamle landmænd er der også i Sverige diskussion om ejerformer og driftsformer. Forpagtning er meget almindeligt i Sverige, cirka halvdelen af al jord er forpagtet. Med stigende jordpriser, færre landmænd og større bedrifter er denne andel nok ikke på vej ned.

Forpagtningen tager mange former. Nogle landmænd har alene forpagtet jord, men ofte ejer en landmand en gård og forpagter en eller flere nabogårde. I vores område ligger forpagtning typisk i intervallet 5.500-7.500 SEK per hektar og år. Selv om jordpriserne er steget, er forpagtningsafgifterne slet ikke fulgt med, antagelig på grund af renten.

Økologi kontra konventionel

Diskussionen om økologi overfor konventionelt landbrug i Sverige er meget lig den danske, ligesom stigningen i økologi, også i Sverige er der megen tale om dyrevelfærd, veganere etc. En forskel er, at svenskernes opfattelse af landmænd generelt er ganske positiv, formentlig meget mere end i Danmark. Det hænger måske sammen med de anderledes vilkår for svensk landbrug, med fokus på hjemmemarked, dyrevelfærd, antibiotika etc.

Jeg har i dette nummer af Agro beskrevet nogle aspekter af økonomien i landbruget i Skåne og sammenlignet med tilsvarende forhold i Danmark. Mange af disse forskelle falder ud til Skånes fordel: udbytter, arbejdsløn, skatter, kapitalomkostninger. En forskel er meget væsentlig, nemlig de høje jordpriser i Skåne. På lang sigt er det svært at afgøre om det er en fordel eller en ulempe, men det påvirker erhvervet meget. For en etableret landmand er det en fordel med stigende jordpriser. For mange unge landmænd er det svært at komme ind i erhvervet.

I november vil jeg skrive yderligere en artikel i Agro. Her vil jeg uddybe disse tanker om økonomi ud fra en mere personlig synsvinkel.

Referencer

1. Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne. Troels Troelsen, Copenhagen Business School, 2016.

2. Skånegårdar Marknadsbrev, Lund, juni 2017.