De mange daglige gøremål Bjerggaard er ikke blevet færre efter, at driften er omlagt til økologi, men der løftes i flok til stor glæde for alle.

TV Syd besøger hver sommer de småøer, der ligger i deres sendeområde inklusiv Barsø. I år med overskriften på programmet herfra "Barsø bliver landets største øko-ø".

TV Syds nyhedsoplæser konstaterede, at nogen landmænd får røde knopper af ordet økologisk landbrug. Og spørger, hvordan det så kan være, at landmændene på Barsø kan blive enige om at lægge én hel ø om til økologisk drift? Det er meget let at svare reporteren, fordi der kun er én landmand tilbage på Barsø, og han kan godt blive enig med sig selv om at lægge om. Til sidst kom spørgsmålet, vi allerede har hørt så mange gange: "Hvad glæder du dig mest over som økologisk landmand?" Den største glæde er uden tvivl, at vi har fået lov til at komme så langt, at vi kan levere økologisk mælk.

God sparring gennem staldskoler

En anden stor fornøjelse må være staldskolerne. Alle kvægbedrifter over 10 årskøer eller 200 ungdyr skal have en aftale om sundhedsrådgivning. For økologer er staldskoler den ene mulighed og tværfaglig sundhedsrådgivning den anden mulighed. Tilvalgsmodellen med flere dyrlægebesøg giver os adgang til selv at behandle vores dyr med medicin, men økologireglerne tillader alligevel kun efterbehandling af kalve under seks måneder.

Staldskolen kan bedst sammenlignes med en erfagruppe, hvor en tilhørende kvægkonsulent er tovholder. Vi følger to forskellige staldskoler i år.

Typisk tilbydes man en ny staldskole, når et nyt kalenderår begynder. Den ene staldskole, vi følger, er udelukkende for nyomlagte økologer. Den anden, vi er så heldige at komme med i, er en staldskole med etablerede økologer.

Emnerne er altid sundhedsrelaterede som for eksempel dyrevelfærd, kalvedødelighed, benproblemer, reproduktion også videre. Forud for møderne får vi tilsendt dagsorden og data omkring den enkelte besætning. Besøgsværten har selv valgt hvilket tema, der er på dagsordenen.

Besøgene begynder typisk med besætningsejers egen tolkning af den udfordring, han måtte have og dernæst rundgang i staldene med sluttelig opsamling ved kaffebordet. Rundt om bordet skal der på skift stilles et spørgsmål til besætningsejer efterfulgt af hans svar. Derefter en runde, hvor hver enkelt skal komme med forslag til løsning af udfordring eller forbedring af andre ting. Besætningsejer skal til sidst vælge, hvilket forslag han vil gøre brug af for at forbedre indsatsen omkring hans udfordring. Og når vi mødes igen næste gang, skal han evaluere på indsatsen.

Godt bemandet

Køerne har taget godt imod overgangen til græs. De unge køer havde afgræsningen som drægtige kvier på Søndermaj og Nørrerevle i frisk erindring og gik til græsset med krum hals. De gamle køer ønskede deres cafeteria-tilværelse tilbage med servering på klokkeslæt.

Planen var egentlig, at køerne skulle på græs fra medio april i tre til fem timer dagligt og fra 1. maj i seks timer. Samtidig med skulle der laves en overgangsfodring fra konventionel med majs og roer til det nuværende omlægningsfoder med græs, ærtehelsæd og en stor del kraftfoder indeholdende majs. Vi var tidligt i processen meget opsatte på at lytte til erfarne landmænd og vores fodringskonsulent.

Drømmen, inden vi gik i gang med omlægning, var, at vi skulle holde ydelsen på et højt niveau. Men de gode intentioner kom alligevel ikke til at holde. Den milde vinter havde været gavmild ved græsset. Det voksede helt enormt i april. Samtidig løb tiden fra os med etablering af drivgange til køerne og kvierne og ikke mindst hegnet. Området fra stalden til drivgangen er gammel mose, og jordarbejdet greb pludselig om sig.

Første april ansatte vi en altmuligmand. Det har været den helt rigtige løsning i den første tid som økologer. Kenneths funktion er alt, hvad der skal laves af ekstra ting plus hjælp i stalden og marken. Kenneth har gravet vand ned til drikkevandsforsyning på markerne, drænet og støbt beton.

Marie, som vi har haft udstationeret i USA, kontaktede os pludselig i april, om hun måtte komme hjem og arbejde igen, da hun syntes, at hendes drømme om USA efter de første otte måneder var blevet indfriet. Hun kom let ind i arbejdet igen, hvilket var en helt fornøjelse. Derfor har Emil og Jannick, som primært har haft deres gang i stalden henover vinteren, også fået prøvet kræfter med støbning af platform foran drivveje, lagt armering i drivveje, lavet folde og hegn samt nyt siloanlæg sammen med Kenneth.

De to brede siloer er blevet lavet om til tre mindre siloer. Skillevæggen er brækket ned og fjernet og de gamle A- og L-elementer fra den indendørs silolade, der blev bygget i 70'erne, blev lirket op af betongulvet og flyttet ud som nye skillevægge. Der er støbt ny cementbund i siloerne og glittet til den store guldmedalje.

Formålet med at modernisere siloen er at komme en skæv silovæg til undsætning, inden den lægger sig helt vandret. Men også at få gjort siloerne mindre, så der fremadrettet ikke åbnes for mere ensilage, end der skal bruges af stakken. I sommerperioden blander vi nu godt 7.000 kg foder til køerne, hvor vi tidligere blandede 12.000 kg foder.

Alle holder tre ugers ferie

Med så megen arbejdskraft er der plads til, at alle ansatte kan afholde tre ugers sommerferie hver især på trods af sæsonen med slætgræs og perioden med ombygning. Vi holder selv ferie i januar, hvor vi gerne står på ski i Alperne. De unge tilbydes også lange weekender af fire til fem dages varighed, som delvis afspadsering på nogle lange arbejdsdage.

Vores to døtre Caroline og Frederikke er også gode til at hoppe ind i de forskellige funktioner i marken, stalden og byggeriet alt efter, hvor der er brug for ekstra hænder.

Der er megen munter snak ved morgenkaffen og aftensmaden med så mange unge mennesker. Der bliver lavet store portioner kød og kartofler og spist meget brød, pålæg og ost samt megen is og kage til dessert, som de alle er ret vilde med. Vi nyder det og glæder os over, at vi har så gode elever og medarbejdere på Bjerggaard.

Nu kan det godt lyde som om, vi går og lopper den lidt af med så megen ekstra arbejdskraft. Men skiftet til økologi betyder også mere arbejde i afgræsningssæsonen. Dagligt skal køerne lukkes på græs efter morgenmalkning og ind igen en time før eftermiddagsmalkning. Så skal goldkøerne lukkes på græsfold, når køerne er kommet hjem og lukkes ind igen efter aftenmalkning.

Ungdyrene fra fire til seks måneder samt gruppen fra seks til 11 måneder bliver ligeledes lukket ud om morgen og ind om aftenen i to forskellige hold.

Der skal flyttes tråd til køerne hver aften, da vi praktiserer daglig foldskifte med 11 dage i rotation.

Der er også mange græssende dyr, som kræver opsyn i forskellige flokke, de skal også flyttes rundt og hentes hjem og bringes ud, når dyrlægen har været og konstateret dem endelig drægtige på 40. dagen.

Der er vandtrug, der skal tilses og rengøres. Sand, der skal fyldes op på våde pletter i led hul og overgange. For ikke at snakke om vores gårdsplads. Ukrudtet gror alt for godt, og selvom vi har fået godt gang i ukrudtsbrænderen, skal der alligevel luges med hænderne og hakken.

Alle de levende hegn er et kapital for sig. De skal skæres til for, at strømmen ikke går i jorden. Der bruges mere end to ekstra timer dagligt alene på delen omkring afgræsning for at få alle dyr på græs.

Vi kunne sagtens have valgt den lettere løsning, hvor goldkøerne bliver lukket på døgnfold og ditto ungdyrene. Men vi har det godt med, at vi dagligt får tilset alle dyrene og sikrer os, at de alle kommer ind og får ædt deres ensilage med mineraler i.

Klovbeskæreren satte det store smil på, da han i maj sagde god sommer, og vi ses igen til september. Han kunne fortælle, at langt de fleste af hans økologer ikke brugte klovbeskærer i sommerperioden. Den holder ikke helt stik hos os. Vi har valgt at lade køerne klovbeskære, inden de goldes af, så derfor har vi bibeholdt den månedlige beskæring.

Halmen er farligt gods

Når vi snakker om tid, er der bare nogle arbejdsopgaver, som er mere tidskrævende på en ø sammenlignet med kollegaerne på fastlandet.

Vinterbyggen er kørt i lade nu, og det hentes alt sammen på fastlandet ved søster og svoger i Haderslev, da markerne på Barsø primært skal bruges til grovfoderproduktion. To til tre uger tager det at køre halmen hjem med daglige små træk, der ikke må overstige, hvad færgen max må laste, nemlig 20 ton (inklusive traktor og vogn).

Halmen kategoriseres som farligt gods, hvilket betyder, at turene skal sejles uden for ordinære ture og uden øvrige passagerer end traktorføreren. Halmlæsset skal først pakkes ind i plastik, inden det køres ombord på færgen. Tre timer for afhentning af et læs halm i Haderslev er ikke helt ved siden af.

Økomajsen står ringe

Vi har investeret i en radrenser og én strigle. Radrenseren tog lige et par dage om at blive vores bedste ven. Der var sået syv hektar med sukkerroer, og der bliver så kun høstet 6,75 hektar i denne sæson. Da roerne endnu var i fire til seks kim-stadiet måtte en del lade livet under træningen i at radrense. Vi er blevet dus med maskinen nu og er klar til næste sæson.

Majsmarkerne ligner nogle steder mest af alt en tandløs mund. Det er kommet meget bag på os, at væksten har været så meget ringere sammenlignet med de konventionelle. Bejdsning og startgødning er altså ikke et helt dårligt påhit.

Hvad majsmarkerne ser ud til at miste af udbytte i år, tror vi til gengæld på, at roerne henter positivt ind. De vokser videre under jorden uanet, at ukrudtet står i fuldt flor oven over jord.

Sidst vi havde besøg af foderkonsulenten måtte vi igen regne på forventede udbytter og konstatere, at majsmarken nok betyder et mindre underskud af grovfoder.

Til gengæld fryder vi os over et godt vækstår i græsset. At lægge om til økologi i en frodig skiftevis varm og våd sommer som i år giver smil på læben. Vi er særdeles godt tilfredse med græsmarkerne for ikke at snakke om kløvervæksten. Maj, juni og juli har givet os de bedste startvilkår. Mængden af første slæt græs er stort set det samme som et konventionelt år. Andet slæt lidt mindre og tredje slæt meget mere kløverrigt end vi nogen sinde har set før.

Mineralanalyserne fra første slæt fortæller os, at vi skal dække køerne ekstra ind med selen, kobber og svovl. Sukkerindholdet ligger i den høje ende med 122 gram pr. kg tørstof. Det stemmer meget godt overens med, at maverne er lidt tynde hos køerne nu, hvor vi lige har taget hul på den nye ensilage.

Fedtprocenten ligger også lavt med 3,78 procent ved den seneste afhentning. På trods af lidt lave værdier har køerne okay med mælk. Dagsydelsen pr. malkende ko ligger imellem 33-34 kg EKM pr. ko. Altså et fald på cirka 4,0 kg EKM pr. ko fra den konventionelle tid.

Der bliver færre og færre på øen

En af årets begivenheder på Barsø er havnefesten, som altid afholdes i tredje weekend i juli. Grillen tændes og folk kommer hver især med kød til eget forbrug og en stor skål salat til salatbuffeten, som alle kan tage af.

Festen er for øens beboere, weekendturister og tidligere øboere. Med tiden er der kommet flere sejlere til havnefesten, som har lavet det til en tradition at komme forbi, når de kan se, at teltet er slået op på havnen.

Traditionen foreskriver støvlekast, slå søm i træblok, vikingespil og andre selskabslege.

Befolkningen på Barsø er hastigt i nedadgående retning. I søndags var vi til Sørens mors 70 års fødselsdag, og hun ligger i den unge ende af skalaen, når vi tæller de ældre beboere på øen. Vi er nu 17 helårsbeboere tilbage og ét landbrug. Det er lidt skræmmende at tænke på, at vi om nogle år måske kun er os selv tilbage. Med mindre at vi kan lokke nye familier til øen og meget gerne familier med børn.

Aabenraa Kommune har ansat en bosætningskoordinator, som skal hjælpe os og andre yderområder i kommunen med at lokke nye beboere til. Det bliver spændende at se, hvad hun kan bidrage med.

I sommerferien mangler vi til gengæld ikke folk på øen. I år har éndagsturisterne slået alle rekorder og givet færgefarten sved på panden. Det er som oftest bedsteforældre med børnebørn eller mange udenlandske børnefamilier, der tager over med færgen for at bade ved stranden eller gå en tur på øen og spise af den medbragte madkurv.

1. oktober er sæsonen for turister typisk slut, og de gæster, der besøger Barsø, er enten familie med overnatning i øens B&B eller spejderhus eller fiskere, der står langs strandene og kaster krogen ud.

Om 14 dage begynder pigerne i skole igen. Caroline skal i 3. g på HTX i Aabenraa, hvor hun følger science-linjen med kemi, biologi, fysik og matematik på højt niveau. Frederikke starter i 1. g på Aabenraa Statsskole på det sproglige spor. Vi har derfor definitivt sagt "Auf Wiedersehen" til pigernes grundskoletid på Deutsche Privateschule Apenrade i år næsten samtidig med, at vi også definitivt lagde det konventionelle landbrug bag os.

Nye tider er på vej.