Abonnementsartikel
Køernes tærskel for, hvornår det er varmt, er måske lavere, end du tror.
Selvom der i skrivende stund ikke har været meget varme henover landet, er den måske på vej, og forhåbentlig kan vi mærke sommer-en, når dette blad lander i postkassen hos jer læsere.
Men de højere temperaturer er ikke kun lutter idyl. For dyrene kan varmen især være svær at håndtere. For køerne kan det betyde, at de æder mindre og som en konsekvens heraf oplever en nedgang i mælkeydelsen. Ofte vil man også se en stigning i tankcelletallet.
Køerne er desuden lettere modtagelige over for sygdomme, og de har sværere ved at blive med kalv. Og der skal faktisk ikke specielt høje temperaturer til, før køerne bliver påvirkede. Ved en temperatur på 20 grader celsius og en høj luftfugtighed, vil risikoen for ovenstående stige betydeligt.
Og hvad man måske ikke umiddelbart tænker over, kan varmestress også påvirke den ufødte kalv. Amerikanske studier har vist, at kalve født af varmestressede køer har en lavere fødselsvægt, og at de senere i livet som malkekøer har en signifikant lavere mælkeydelse i første laktation.
Derfor er det ikke først, når det er blevet rigtig varmt, og man selv lufter de blege stænger, at man skal tage affære. Som noget af det første skal man sikre sig, at der er rigeligt med rent drikkevand til dyrene. Dette er en selvfølge året rundt, men man skal være opmærksom på, at køerne drikker dobbelt så meget vand, når de er varmestressede.
Overbelægning i stalden er heller ikke et plus, da dyr, der står tæt, har svært ved at komme af med varmen, og så er det vigtigt, at der er god ventilation i stalden. Er det umuligt at skabe en god naturlig ventilation, må man gøre brug af mekanisk ventilation og eventuelt overbrusning.
Summa summarum er det vigtigt at være forberedt, hvis sommeren kommer.