Abonnementsartikel

Det har været et rigtig godt år for produktion af sukker, og historisk høje sukkerudbytter i roemarker i flere lande har således resulteret i, at Danisco når en produktion på over én million tons sukker.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sukkerproduktionen i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Litauen nåede op på i alt 1.069.000 tons sukker i den afsluttede sæson. Det er cirka 100.000 tons over Daniscos samlede EU-kvote og er et tilfredsstillende resultat.

- Vejrmæssigt fik vi den bedst mulige start på sukkerroernes vækstsæson, og det har medvirket til, at sukkerudbyttet ligger på rekordniveau i flere af vores produktionslande, til trods for at sommer og efterår ikke gav optimale vækstbetingelser, siger Thomas B. Olsen, der er landbrugsdirektør hos Danisco.

Han peger også på, at effektivisering hos sukkerroedyrkerne er en del af forklaringen på det gode resultat.

- De høje udbytter er også en positiv effekt af den betydelige effektivisering, der er sket i sukkerroedyrkning i vores region i de seneste år. Det giver sig udtryk i, at det gennemsnitlige udbytte for de 20 procent dyrkere med størst udbytte nu ligger på niveauet 11-12 tons sukker pr. hektar i de fleste af vores produktionslande, siger Thomas B. Olsen.

Produktionen i tons i de fem nævnte lande fordeler sig således:

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Danmark: 380.000

* Sverige: 354.000

* Finland: 101.000

* Tyskland: 136.000

* Litauen: 98.000