For landmanden er det en tidskrævende opgave at tilse marker for at afsløre begyndende sygdomsangreb og gennemføre en rettidig bekæmpelse. Det er derfor oplagt at lade droner overvåge markerne og detektere sygdomme. Derfor har Teknologisk Institut igangsat en aktivitet, der ved hjælp af billeder og avanceret billedanalyse skal afsløre, om sygdomme er ved at angribe vinterhvedemarker.
Der optages billeder tre forskellige steder i landet, tre uger i streg for at kunne følge planternes og sygdommenes udvikling - og i forsøg med mere end 60 sorter af vinterhvede. Herved kan vi analysere forskelle i både tid, geografi og sorter. Sygdomspletter på blade kan ikke ses fra en drone, der flyver i 50-100 meters højde, så i aktiviteten skal der findes andre tegn på sygdomme.
- Vi bruger såkaldte multi- og hyperspektrale kameraer, så vi meget præcist kan se planternes reflektans, som er et slags billede på plantens tilstand. Når planter bliver angrebet af sygdomme eller i øvrigt bliver stresset, falder fotosynteseaktiviteten og det kan man se i planternes farve. Men om vi klart kan se sygdomme og eventuelt hvilke sygdomme er lidt usikkert og kræver et større analysearbejde, siger sektionsleder Lars Byrdal Kjær fra Agrotech, Teknologisk Institut.
Billederne optages i de såkaldte Landsforsøg, der udføres af Seges i samarbejde med Teknologisk Institut og landbrugsrådgivningen.
- Det er lidt som at lede efter en nål i en høstak, men vi har den fordel, at vi samtidig med billedoptagelsen foretager præcise bedømmelser i marken samtidig med at vi råder over sorternes resistens- og dyrkningsegenskaber, fortsætter Lars Byrdal Kjær.
Droner kan anvendes til mange typer opgaver i landbruget, men før de rigtigt vinder indpas, skal de skabe værdi, og her er det oplagt at pege på overvågning af marker for sygdomme, ukrudtstælling med videre. En mere præcis detektion af sygdomme vil kunne reducere sprøjtninger i marken til gavn for økonomien og miljøet.
Rent lovgivningsmæssigt skal reglerne for droneflyvning gøres lempeligere. For eksempel skal dronerne kunne flyve selv og kravet om, at man altid skal kunne se dronen i luften, betyder at anvendelsen i landbruget bliver begrænset.
- Vi arbejder på dels at påvirke lovgivningen og dels på at finde teknologiske løsninger. Hvis en drone for eksempel er programmeret til ikke at flyve ud over en landmands markskel, vil det være mere sikkert end, at han står en km væk, og ser på dronen med en kikkert, siger Lars Dalgaard fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.
Aktiviteten er en del af resultatkontrakten "Droner - fra udvikling til implementering" støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I resultatkontrakten kombinerer Teknologisk Institut sin store specialistviden indenfor domænerne droneteknologi, visionteknologi, landbrug og byggeri med det formål at få droneteknologien implementeret i løsninger til gavn for erhvervene.