Synet af en bygmark, der bølger i vinden, er et fantastisk syn. Det samme er det, når vi går en tur ned over vores marker, og ser hvordan afgrøderne vokser i løbet af sæsonen, det er nemt at følge. Det er alt sammen meget godt, men husker vi at tænke på, hvad sker der egentlig under fødderne på os? Det er her motoren er, er den ikke i orden og i balance, får planterne og rødderne på ingen måde de optimale arbejdsbetingelser, og det kommer i sidste ende til at påvirke, det udbytte vi høster.
Samarbejde med din jord
- Videnskaben mener, at der findes op mod 77 DE pr hektar i jorden i form af regnorme, insekter og mikroorganismer, men at de ikke kan klare sig uden noget at leve af. Derfor bør man indarbejde dem i sin tankegang, siger Pernille Snitkjær, medindehaver af rådgivningsfirmaet Levende Jord.
Hun ser i høj grad jorden som en samarbejdspartner.
- Så længe vi vil høste, skal vi også tænke på at give noget tilbage, så vi skal i høj grad se jorden som en partner, tilføjer hun.
- Sat på spidsen vil jeg sige, at der er mulighed for at få 50 procent mere jord - bare nedad, hvis jorden og organismerne er i balance, tilføjer hun.
For Lars Nørgaard Christensen, som Agro er på besøg hos sammen med Pernille Snitkjær, er fokus på jorden noget nyt, som han er kommet i gang, efter han og hans far Jens Nørgaard Christensen tog kontakt til firmaet Levende Jord. Han drager en parallel imellem hans køer i stalden, og det der sker i marken.
- En sund ko producerer mere mælk, og det forsøger vi at løse ved at lave foderplaner og skabe optimale forhold for den. Det samme bør egentlig gælde i marken, at vi her tænker på at fodre jorden med de rigtige ting, på de rigtige tidspunkter, så den ligeledes kan producere og yde optimalt, siger Lars Nørgaard Christensen. Læs mere om ejendommen i boksen Lille Hajslund
Det første spadestik
Du skaber ikke et nyt resultat, hvis du ikke ændrer, det du gør, sådan siger Pernille Snitkjær, men det er det Lars er i gang med.
- Jeg havde drøftet med en kollega omkring det koncept Pernille og hendes mand Karsten Snitkjær rådgiver ud fra. Han syntes, jeg skulle prøve at tage kontakt til Karsten, og det gjorde vi sidste forår, tilføjer han.
Efterfølgende fik de en aftale på plads og fik udtaget jordprøver og købte en græslufter i tiltaget på at forbedre forholdene for græsset.
- Efter vi er begyndt med rådgivning af Pernille og Karsten, skal vi vende os til at kigge på jorden på en ny måde, siger han og tilføjer:
- Jeg håber, og tror vi over tid kan skabe gode resultater her på vores bedrift. Vi så i England, hvor vi var på en tur sammen med Pernille, at de har opnået gode resultater - nogle er endda stoppet med at pløje. Det får da også os til at tænke pløjefrit, men vi skal have skabt mere liv i jorden, før vi skal den vej - men det er da en interessant tanke.
Førhen havde de visse steder i deres marker svære pakningsskader.
- Vi er begyndt at tænke mere over at ramme de optimale forhold i marken, når vi bevæger os der ud med maskinerne. Det er i høj grad en fingerspids fornemmelse. Før kunne vi sagtens være for tidligt på den, men nu er det en anden måde at få gravet ned med spaden og kigge på jorden, og tolke det vi ser og rette ind efter, hvad vi så skal gøre for at rette op eller forbedre, siger Lars Nørgaard Christensen og fortsætter:
Han er helt sikker på, de vil komme til at se en effekt, og han synes allerede nu, de kan begynde at se positive forandringer, selvom det kun er 15 måneder siden, de begyndte. Blandt andet i deres græs kan de se effekt af græslufteren på rodudviklingen.
- Jeg glæder mig til at se resultatet af de første tiltag, når høsten er kommet i hus, tilføjer han.
For en økologisk bedrift, som hos Lars Nørgaard Christensen, er det udfordrende at få tingene til at gå op, da der er færre hjælpemidler til rådighed.
- Især næringsstof balancen er vigtigt i økologien, og her er de nødt til at samarbejde med jorden, men det kommer ikke af sig selv. Det stiller krav til landmanden, han skal ud og kigge på sin jord. Man kan tale om mange ting ved køkkenbordet, men det er i marken det først bliver spændende. Ved hjælp af jordprøver, for eksempel ? Albrecht jordanalyser - kan vi få mange informationer, som vi kan benytte i processen til at optimere og skabe en jord i balance, siger Pernille Snitkjær.
Flere dele at tænke på
Jord er ikke bare jord, som Pernille Snitkjær her forklarer nærmere omkring.
- I jorden er der flere dimensioner, som hænger sammen: Den kemiske struktur; som man får et overblik over med jordprøver. Den biologiske; regnorme og andre organismer, som sørger for selve omsætningen i jorden. Den fysiske tilstand; kan ses ved at grave med en spade her vil man kunne få et meget tydeligt billede af de fysiske forhold i jorden. Jo mere erfaring man får ved at kigge på den, jo flere svar vil man få ved at se, føle og lugte til sin jord, siger Pernille Snitkjær og tilføjer:
- Jord skal dufte godt, der skal være en behagelig lugt, den må ikke lugte grimt. Er der samtidig regnorme, er det også en god indikator. Ilt er også en meget vigtig faktor at tænke på. Jorden skal være tilpas løs, så rødderne og jordens mikroorgansimer har de optimale betingelser at arbejde i. Er de der ikke, skal man skabe dem for eksempel gennem jordløsning og efterafgrøder.
Det kan være en helt ny tilgang og tankegang for mange, og derfor ønsker Pernille Snitkjær heller ikke at skabe forvirring, når de taler om at rette fokus på jorden.
- Vi skal helst have en praktisk tilgang til det, som den enkelte landmand kan implementerer på sin egen bedrift og med hans egne maskiner, siger hun.
Kend dit udgangspunkt
Ifølge Pernille og Karsten Snitkjær handler ens udgangspunkt om at starte med status på jorden og dernæst den praktiske omsætning af jordprøveresultaterne. Som analyseværktøj benytter de Albrecht jordanalyse i kombination med markbesøg og spaden til at finde udgangspunktet.
- Albrecht analysen er ikke en ny analyseform, den er benyttet gennem rigtig mange år, og det laboratorium vi benytter i England, har mere end 20 års erfaring. Glenside Group i Storbritannien som har beskæftiget sig med den levende jord i mere end 30 år siger, at for hvert enkelt pund de investerer, skal der som minimum komme to pund ud igen. Men man er nødt til at forstå, hvad man har med at gøre for at komme fra A til B, siger Pernille Snitkjær og forklarer nærmere omkring Albrecht analysen:
- Går vi ind og kigger nærmere på oplysningerne i Albrecht analysen, eksempelvis kationerne, har vi her to styringsværktøjer, der er de plantetilgængelige næringsstoffer og jordreserven, og det kan vi blandt andet justere på efterfølgende. Forholdet mellem de forskellige niveauer i næringsstoffer kan ødelægge de fysiske egenskaber i jorden. Især ubalance i kationerne eksempel ved meget kalk kan jorden umiddelbart virke fin, men klaske sammen når det regner. På marskjordene ved Ribe er jorden rig på Mg, og her kan jorden blive ekstrem klistret, når den er våd. Det er to yderpunkter, her arbejder vi for at finde en balance i midten. Indholdet af humus og organisk materiale har indflydelse på jordens evne til at holde på næringsstofferne.
- Men der skal være biologi i jorden for at omsætte halm og andet organisk materiale, tilføjer hun.
Kation balancen er den proces, hvor planternes rødder optager mange af de næringsstoffer, der er vigtige for væksten. Processen foregår gennem de fine rødder, som indeholder positivt ladede kationer af Ca, Mg, K, Na og sporelementer. Planten optager 70 procent af de nødvendige kationer gennem denne proces.
- Fra Albrecht analysen fremgår også TEC - Total Exchange Capacity. Dette tal siger noget om, hvor "store hænder" jorden har altså, hvor meget kan jorden bære af for eksempel næringsstoffer, Eller sagt på en anden måde "holdeevnen" kan måles på en skala fra 0-50, hvor de fleste jordtyper i Danmark ligger mellem 8 og 12. Optimalt er omkring 30. Det er vi nødt til at tage hensyn til, når vi tildeler vores næringsstoffer. Ligger ens jord i den lave ende af skalaen - er man nødt til at dele sin gødning op i mindre bidder, da jorden ikke kan bære store mængder gødning, siger hun og tilføjer:
- TEC kan ændres ved humus og ler-indholdet, hvor humus nok er den nemmest at ændre på.
TEC beskriver jordens evne til at holde på næringsstoffer og frigive næring, og bestemmes ud fra indholdet af lerpartikler og humus. Lerpartiklerne er negativt ladede udvekslingssteder for de positive kationer; Ca, Mg, K, Na, hydrogen og sporstoffer.
Tre års plan
- Vi går ikke efter, at det skal gå stærkt. Det er forskelligt, hvor lang tid der går, inden man begynder at få jorden i balance, men efter en tre til fire år, vil de fleste kunne begynde at fornemme, at der sker noget. Tænk på hvis man har brugt 20 år på at ødelægge sin jord, så tager det altså tid at få jorden op i kondition igen, siger Pernille Snitkjær.
Hun anbefaler landmændene at starte med at udvælge nogle få marker og tage jordprøver for at få et indblik i deres udgangspunkt.
- Det vil ikke nødvendigvis være en fordel at starte med al sin jord. Det er bedre at starte op med en del af sit areal og lære tingene og processen at kende, siger hun.
Efter resultatet foreligger af jordprøverne, og de har kigget nærmere på jorden, lægger de en tre års plan, som så igen kan følges op af jordprøver.
- Det skal siges, vi deler jordprøverne op i to størrelser - den første er typisk den mest omfattende med mest information, de efterfølgende behøves ikke være så omfattende, siger Pernille Snitkjær.
Ifølge Pernille Snitkjær anbefaler hun landmanden selv at tage prøven, da det er ham, som kender jorden.
- Han kan for eksempel udvælge en mark på 20 hektar tage prøverne efter at få et gennemsnitsbillede af marken. Altså undgå at tage yderpunkterne med i prøven, siger hun.
I løbet af tre års planen - følger Karsten og Pernille op med rådgivning og vejledning undervejs.
- Over tid ændrer jordstrukturen sig, og vi kan se i England, hvor de er længere fremme. Af de landmand, som har længst erfaring med at fokusere på jorden, har opnået en mere medgørlig jord, en jord der er mere i balance, og de har et mindre trækkraft behov til deres maskiner, siger Pernille Snitkjær.
