Svineproducentens største frygt er at have en tom faresti. En tom faresti er lig manglende udnyttelse af den staldkapacitet, der er til rådighed og dermed manglende indtjening.

De fleste svineproducenter oplever, at mange faringer i perioder også har en bagside. Den helt store frygt er nemlig, at farestien står tom og at indtægten dermed udebliver.

- Det er generelt en udfordring for de fleste svineproducenter i dag. Det kan være rigtig svært, at få det rette antal søer til faring, set over en periode på fire til fem uger, svarende til det antal uger søerne er i farestalden, siger LMO's svinekonsulent Nikolaj Stidsen og fortsætter:

citat start

...Det springende punkt er, at "frygten for en tom faresti" gør, at mange svineproducenter har en for høj produktion i forhold til, hvad der er optimalt...

citat slut

- Det springende punkt er, at "frygten for en tom faresti" gør, at mange svineproducenter har en for høj produktion i forhold til, hvad der er optimalt. Vi ser et for stort pres på farestierne, og dette kan i mange tilfælde afhjælpes ved at udjævne størrelserne på faringsholdene. Jeg tror, at over 50 procent af svineproducenterne kan have en fordel ved at sætte fokus på dette.

Antal skal udjævnes

Ifølge svinekonsulent Nikolaj Stidsen er det vigtigt, at de udsving som der altid er i antal løbninger fra uge til uge bliver udjævnet, så et fire til fem ugers løbende gennemsnit passer til antallet af farestier, der er til rådighed.

- En metode til udjævning af faringsholdene er ved for eksempel at inseminere tre procent ekstra søer, og efter drægtighedsscanning foretage en regulering af løbeholdet så det med et fire til fem ugers gennemsnit passer med antallet af farestier, siger Nikolaj Stidsen.

Ifølge LMO svins beregninger er udgiften til en ekstra løbning 2,5 portion sæd og foder i 28 dage, i alt cirka 200 kroner pr. so svarende til 14 kroner pr. årsso.

- Dette skal ses som en forsikring mod at en manglende faring koster cirka 1.500 kroner. Samtidig er der også en omkostning til lavere produktivitet pr. gris, når vi har for mange faringer som en følge af en lavere fravænningsvægt, konkluderer han.

Flere muligheder

Udover regulering af løbehold efter scanning er der flere andre forhold, som man kan vælge at arbejde med for at jævne antallet af løbninger. Ved fravænning er det vigtigt, at der ses på de næste fire til fem ugers faringer, og anvende gennemsnittet til at bestemme antallet af fravænninger, så det efterfølgende antal løbninger bliver jævnt.

- Poltestyring er også et vigtigt redskab i denne sammenhæng. For de som bruger Altrisyn er der en helt oplagt mulighed for at jævne antallet af polte, der skal løbes og dermed gøre det nemmere at planlægge antallet af søer, der skal fravænnes hver uge, siger Nikolaj Stidsen.

Ifølge LMO Svin er den optimale styring med Altrisyn til stede, når der efter faring tages stilling til antallet af slagtesøer fra farestalden om fire uger og dermed planlægger hvor mange polte, der skal starte med Altrisyn for, at det er muligt at få antallet af løbninger til at passe ud fra det ønskede antal slagtesøer.

- Når der bliver brug for at løbe ekstra søer med henblik på at sikre løbninger nok, kan der med fordel ses på de søer som er i kategorien "måske slagtes". Hvis det efter scanning viser sig, at der er løbet for mange søer, så gør det ikke så ondt at sende disse søer til slagt. Hvis det viser sig, at der er behov for løbningen, så kan de klare sig nogenlunde i farestalden. Men øvelsen kræver konsekvens - hvis man ikke får slagtet ud i de løbehold, der er for store så er vi tilbage hvor vi startede med alt store udsving over året. siger han.