Mælkekvoterne synger på sidste vers

EU’s fødevareministre gearer op til en første nedtrapning af mælkekvoterne fra den 1. april, men en række lande vil have pillen sukret, før de vil stemme for den to procents øgning af mælkekvoterne, som skal endeligt vedtages på et møde i næste måned.

Det skal ske ved, at de får lov til at række en hjælpende hånd til nogle af de mælkebønder, der har svært ved at klare sig i fri konkurrence, for eksempel fordi de befinder sig i ufremkommelige bjergegne.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at man får det afgrænset, og at det ikke bare bliver en måde, hvorpå man kobler støtten på igen, advarede fødevareminister Eva Kjer Hansen efter mødet med sine europæiske kolleger i går, mandag den 18. februar.

Den varslede to-procentsstigning sker for det første som et led i udfasningen af mælkekvoterne, som skal være helt borte i 2015, og for det andet fordi EU-landene lige nu står i den situation, at nogle lande slet ikke bruger deres kvoter op, mens andre lande overskrider dem og derfor må betale svidende bøder til EU-Kommissionen, der for perioden 2006-2007 kunne indkassere i omegnen af halvanden milliard kroner på den konto.

Danmark producerer mere end kvoterne tillader, og derfor ser fødevareministeren også gerne en udvidelse ud over de varslede to procent – især fordi der i et stykke tid nu har været stor mangel på mælk på verdensmarkedet, hvilket har betydet rekordhøje priser.

- Jeg synes jo, at der er et påtrængende behov for at hæve kvoterne, set i lyset af markedssituationen, hvor der faktisk er plads til et større udbud, siger ministeren, der dog understreger, at lidt også har ret.

- Det vigtigste er, at vi får sat aftrapningen i gang, siger Eva Kjer Hansen.

Udfasningen af mælkekvoterne er del i den større gennemskrivning af EU’s landbrugspolitik, der går under navnet ”sundhedstjekket”, og som EU’s ministre i øjeblikket prøver på at blive enige om.

Og ligesom med mælkekvoterne ønsker mange lande sig retten til at gribe ind og understøtte udsatte sektorer, blandt andet ved hjælp af nogle bestemmelser, der egentlig er tænkt som en begrænset mulighed for at sende penge efter landbrug, der er vigtige for miljøet, og for at sikre kvalitet og markedsføring i landbruget.

Derfor er det ifølge ministeren vigtigt at få nøje afgrænset, præcis hvad der kan gå ind under den hat, så resultatet stadig bliver en afvikling af støtten og ikke bare en omfordeling af pengene.

- Min bekymring ligger i, at der kan åbnes op for noget, der ligner en renationalisering af den fælles landbrugspolitik, som vi jo for alt i verden skal undgå, siger ministeren.