Læs Jeanne Bredesens egen beskrivelse af opstarten senere i dag.
Jeg parkerer bilen ved stalden i Vesløs cirka 15 km fra Thisted, og efter en hurtig omklædning, er jeg klar til at gå i stalden med Hyos nye staldskribent, Jeanne Bredesen.
Jeanne Bredesen driver sammen med sin mand en svineproduktion, der tager udgangspunkt i to soanlæg, hvor der tilsammen går 1.200 årssøer, mens smågrisene går på en tredje ejendom. Det oprindelige anlæg er bygget på barmark af parret, og efterfølgende har de købt flere ejendomme til - deriblandt det anlæg, som Jeanne Bredesen i dag har det daglige ansvar for.
- Oprindelig skulle vi ikke arbejde sammen, men da vi købte dette anlæg, manglede der en driftsleder her, som kunne holde produktionen i gang, fortæller hun, mens hun viser rundt i stalden.
Udfordringerne med at starte ny produktion op og drive produktion på flere ejendomme er blandt de ting, som hun glæder sig til at skrive om som ny staldskribent for Hyo.
Produktionen er på vej op
Anlægget, som Jeanne Bredesen dagligt har ansvaret for, har plads til 650 søer, og selvom produktionen endnu ikke er helt på fuld drift, er der alligevel udfordringer, der skal løses, og det er de udfordringer, som hun fremadrettet vil skrive om i Hyo.
- Lige nu er vi stadig ved at opbygge produktionen, og derfor holder vi lidt igen med at slagte søerne, siger hun.
I stalden er det farestalden, som har Jeanne Bredesens største fokus, selvom hun jo har ansvaret for hele produktionen. Farestalden er oprindeligt bygget til 2,5 uges drift, og selvom man nu kører to-ugers drift, fungerer det fint med opbygningen af staldene.
- Den tidligere ejer havde i forvejen delt staldene op, så i dag passer de med den drift, vi har, siger hun.
Lige nu er der god plads i farestalden, hvilket giver god plads til ammesøer. Et af de fif, som hun gerne vil give videre til læserne, er, at ammesøerne hverken får halm, smertestillende eller øl, men i stedet varmebehandlet hø.
- Det er egentlig et produkt til heste, men et håndfuld af det til de søer, som får nye grise, gør, at søerne er rolige og tager godt imod deres nye pattegrise, siger hun.
Slagtesøer som ammetanter
I enden af den ene farestald, finder vi en række søer, med en del farvespray på ryggen. Umiddelbart er der intet usædvanligt ved disse søer, men så fortæller Jeanne Bredesen, hvorfor de står der.
- Det er mine ammetanter. De tager sig af de mindste grise ved fravænning, forklarer hun.
Søerne er typisk ældre søer, som ikke længere præsterer så mange levendefødte grise, men som fortsat kan passe sine grise. Disse søer flyttes ned og bruges til at passe de mindste grise i hvert fravænningshold. Når disse grise er store nok, fravænnes de, og søerne får nogle nye grise, som de kan gøre færdig.
- Det er selvfølgelig noget, vi kun gør, fordi vi har pladsen til det i farestalden lige nu, fortæller Jeanne Bredesen og fortsætter:
- Når produktionen er oppe på fuld skrue, vil det blive noget, vi kun gør rent undtagelsesvis.
Slagtesøerne sendes til slagtning, så snart de ikke længere præsterer, eller når der ikke længere er brug for dem.
- Vi har to søer, som har malket siden november - altså seks måneder - og de er efterhånden så vant til at få nye grise, at de blot lægger sig og lader grisene die, fortæller Jeanne Bredesen.
Når jeg spørger hende om, hvorvidt det rimeligt, at de søer, som de små grise tages fra, ikke får lov at få registreret de grise som fravænnet, er hun meget klar i sin holdning:
- Hvis hun ikke formår at få alle grise store nok til fravænning, skal hun heller ikke have kredit for det, for så kommer det bare til at se ud som om, at hun faktisk kan passe det antal grise, og det kunne hun jo ikke, siger Jeanne Bredesen.
Transponderstald er en udfordring
Drægtighedsstalden er udfordringen hos Jeanne Bredesen. Dels fordi pladsen er trang, hvilket sætter grænsen for, hvor mange søer der kan puttes ind i anlægget. Men også fordi hverken Jeanne eller hendes mand er vant til at arbejde med transponderstalde, hvilket særligt i starten gav en del udfordringer.
- Da vi kom til, var det to store dynamiske grupper, hvilket gav en masse uro og slet ikke fungerede, siger Jeanne Bredesen og fortsætter:
- Vi har lavet det om til stabile grupper, hvilket gør, at det nu kører meget bedre. Men fan af det bliver jeg nok aldrig.
Hun kan egentlig godt se det smarte ved transpondere i teorien, men i praksis er hun ikke overbevist.
- Det er lidt ligesom med malkerobotter. Teorien er drønsmart, men i praksis giver det en del udfordringer, siger hun og fortsætter:
- Søer er nogle kællinger, så der er en del magtkampe, der skal kæmpes i det system, og det giver en del søer, der får knubs og falder fra.
Polte på anden ejendom
En af de ting, som er konsekvensen af pladsmanglen i drægtighedsstalden, er, at poltene ikke er i denne stald, men i den anden stald, som Jeanne Bredesen og hendes mand ejer. Her indkøbes poltene, og her går de, til de er løbet, scannet og trænet til transponderen.
- Vi får gyltene herop, når de er scannet drægtige og har trænet lidt i en træningsboks, fortæller Jeanne Bredesen og fortsætter:
- Når de kommer herop, kommer de også i en træningsboks, indtil de kommer ind i de ugehold, hvor de hører til.
Lige nu indkøbes sopoltene fra en opformeringsbesætning, men på sigt har parret planer om at starte op med egen produktion af sopolte.
Københavner bliver bondekone
Jeanne Bredesen er oprindeligt fra København, men interessen for heste trak hende til Jylland, hvor hun tog en uddannelse som faglært landmand og efterfølgende en driftslederuddannelse. Hun fandt sammen med sin mand, og i dag har de to børn sammen, og de driver en moderne svineproduktion. Hestene er der stadig, og ved siden af grisene er der en mindre virksomhed med opdræt af særligt islandske heste.
Som staldskribent i Hyo, vil du kunne følge Jeanne Bredesen og Henning Larsenss dagligdag og de udfordringer, som de dagligt løser for at holde produktionen i gang.
- Jeg glæder mig til at skrive, og jeg tror på, at læserne vil kunne få noget ud af at læse om, hvordan vi gør det, siger hun.
På næste side kan du læse Jeanne Bredesens egen udlægning af, hvordan opstarten med den nye produktion er gået.
