Det er en god forretning at producere svin i Sydafrika. Der findes kun godt 250 såkaldte kommercielle svineproducenter, hvoraf mindre end 10 er sorte, og resten er hvide landmænd. Disse producenter har tilsammen cirka 105.000 søer svarende til cirka 500 søer pr. farm.
Der slagtes årligt omkring 2.6 millioner svin i Sydafrika, og da forbruget er stigende, er der en god fremtid i svineproduktionen. Forbruget af svinekød pr. indbygger i landet er kun 4.6 kg, det siger svineavlskonsulent Danie Visser. Danie tog mig med ud for at besøge en af landets mest markante svineproducenter, Niel Dry, der sammen med sin kone Christa og deres to teenagepiger driver et blandet landbrug med både svin og kødkvæg i Magaliesburg - området omkring 90 km sydvest for landets hovedstad Pretoria.
Startede med seks søer og en orne
...Det eneste der bekymrer os, er den politiske udvikling i landet med politisk korruption og kriminalitet...
I alt er der et jordtilliggende på 300 hektarer til gården. På markerne dyrkes hovedsagelig majs samt sojabønner til brug for foder til svinene, samt en besætning på 120 moderkøer af racen Shorthorn, der kan tåle det varme klima. Kvæget har cirka 70 hektar til rådighed på et areal udlagt som vedvarende græs.
Gården ligger i et ret fladt terræn cirka 1.500 meter over havets overflade, og her falder cirka 650 til 700 mm regn om sommeren.
Niel Dry startede som svineproducent i 1997 med seks landrace søer og en orne. Det har over årene udviklet sig til, at han i dag har 800 søer og driver besætningen dels med opfedning af egne smågrise til slagtning og dels med opformering og salg af gylte og orner til andre svineproducenter.
Gårdens bygninger er opført ad flere gange - de nyeste inden for de sidste to år. Da der er plads nok på gården ligger de nye og gamle bygninger flere hundrede meter fra hinanden, derved mindskes risikoen for smitte mellem bygningerne. Nye farestalde og klimastalde til smågrisene med den nyeste teknologi, blandt andet med mere plads til søerne i farestalden og mindre fiksering, er planlagt til opførelse i 2019.
Staldene køles
Gyllen fra alle staldbygninger pumpes først til et separationsanlæg, hvor det reneste vand fjernes og genbruges til rengøring af staldbygninger med videre, hvorefter resten pumpes til en stor gylledam med plastbund, hvorfra gyllen senere via overrislingsanlæg benyttes som gødning på sojabønne og majsmarkerne. Omkring år 2000 begyndte Niels Dry at bygge en række, efter datidens forhold, moderne stalde til søerne, smågrisene og slagtesvinene. I modsætning til her i landet, hvor der skal være opvarmning især om vinteren, er der meget varmt om sommeren på gården. Det betyder, at der er køleanlæg i staldene især i drægtigheds, fare, gold so, og opfedningsstaldene.
- Det har været et helt enestående forløb, vi har gennemlevet de sidste godt 15 år ikke mindst takket være god rådgivning på alle fronter fra vores svineavlskonsulent Danie Visser, fortæller Niel Dry.
Danie Visser rådgiver om fodersammensætning, staldindretning, veterinære spørgsmål, genetik med videre. Svineavlskonsulenten og Niels Dry samarbejder og benytter også ny viden fra landbrugsfakultetet på Universitetet i Pretoria.
Produktion og opformering
Besætningen består af 800 søer. Der er tale om Landrace, Yorkshire og Duroc i forholdet 40, 40 og 20. De grise, der fedes op, er dels rene racer og dels krydsninger mellem de tre racer. Når det gælder opformering holdes de tre racer adskilte. På gården er der et computerprogram, der overvåger hele produktionen ikke mindst søerne, hvor hver enkelt so overvåges således, at man hele tiden kan holde øje med brunst, søernes sundhedstilstand og foderforbrug med videre. Der benyttes kunstig inseminering, og der er 36 orner i besætningen til brunstkontrol og til udtagning af sæd til den centrale ornestation, der også supplerer med importeret sæd fra Canada og kun sæd fra de bedste orne benyttes i produktionen.
Omkring 89 procent bliver drægtige ved første inseminering, men Niel Dry vil gerne øge dette tal til 92 procent. Dødelighed ved fødsel er cirka 10 procent også dette tal arbejdes der på at få reduceret, men i gennemsnit er der 13,3 fødte smågrise pr. so.
Ingen kastration af ornegrise
Så snart smågrisene er født, bliver halen kuperet, hvorimod der ikke sker nogen kastration - man lever med eventuel ornelugt. For at mindske risikoen for ornelugt i kødet, bliver slagtesvinene slagtet ved en levnede vægt af 75-80 kilo, når de er cirka 22 uger gamle. En af grundene til, at man ikke kastrerer ornegrisene er blandt andet, at Sydafrika ikke eksporterer svinekød, idet hele produktionen går til forbrug i landet. Derfor er man ikke så krævende med hensyn til eventuel ornelugt.
Efter 28 dage i farestalden, hvor søerne er fikseret, fravænnes smågrisene og kommer i klimastald i seks uger. Her er konstant 28 grader, og luftfugtighed og temperatur er computerstyret. Her går smågrisene i seks uger inden de kommer i fedestald på en gård cirka seks km. fra Niels' gård, hvor der foders efter ædelyst. I fedestalden opholder de sig i 12 uger inden grisene sendes til slagteriet.
Den daglige tilvækst i fedestalden ligger på cirka 800 gram, og Niels Dry synes, det er passende. Hele produktionen er baseret på holddrift med alt ud, alt ind i holdvis. Når hvert hold er kørt igennem, bliver båsene renset og desinficeret.
Diarré og lungesyge
Det største sygdomsproblem i besætningen er diaré hos smågrisene og lungesyge hos de voksne svin. Der kommer en dyrlæge på kontrolbesøg i besætningen en gang hver anden måned, og han ordinerer medicin, som Niel Dry og hans folk selv må behandle dyrene med.
Niel Dry blander selv sit svinefoder, der består af 60 procent majs, 15 procent soyaoliekager, 10 procent hvede, 8 procent fiskemel samt mineraltilsætning. Smågrisene må godt få foder tilsat antibiotika indtil de er 10 uger gamle. Soyaoliekagerne købes fra et grovvareselskab til en pris af cirka 2.400 kr. pr. ton, mens Niel Dry sælger sine overskydende sojabønner til en pris af cirka 3.100 kroner pr. ton. I alle stalde fodres efter ædelyst, og der er altid vand til rådighed for dyrene.
På gården har man lagerkapacitet til 2.000 ton majs, og giver egen høst ikke nok til foderet til grisene er kostprisen pr. ton majs cirka 1.000 kroner. Normalt høster Niel Dry i et godt år seks tons majs pr. hektar og 25 tons sojabønner pr. hektar.
Udover gyllen, som benyttes i majsmarkerne, tilføres cirka 240 kg. NPK gødning årligt pr. hektar, ligesom der sprøjtes mod insekter og ukrudt i markerne efter behov. Der er ikke så strikse regler for brug af plantebeskyttelse og gødning som i EU.
Lokale ansatte
Omkring 40 procent af de nyfødte grise benyttes til opformering, og gylte og orner sælges til et privatfirma, der eksporterer gylte til andre lande i Afrika og til andre svineproducenter i landet. Hver uge sendes 280 grise enten til slagtning eller til videresalg.
På slagteriet er prisen p.t. cirka 13 kroner pr. kg for en bacongris og for en porker - til kød - er prisen knap 15 kroner pr. kg. Prisen for en drægtig gylt er cirka 2.500 kroner og cirka 1.800 kroner for en polt.
Niel Dry har 40 sorte landarbejdere ansat. De 28 i svineproduktionen, og resten tager sig af markdriften og kødkvæget. Flere af dem er supervisere og løbende arrangeres kurser, således at landarbejderne bliver dygtigere og dygtigere til deres job. Af og til er der også landvæsenselever i arbejde på gården i korter perioder. Niels Dry betaler sine medarbejdere omkring 2.300 kroner om måneden, hvilket er en del over mindstelønnen. Cirka halvanden procent af lønnen trækkes til arbejdsløshedskasse og sygesikring og indbetales til regeringen, sammen med skatten som er cirka fem procent. Alle de sorte landarbejdere bor i den nærliggende by cirka fem km. fra gården.
Glad for at være svineproducent
- Jeg er meget tilfreds med tilværelsen som svineproducent, siger Niel Dry og fortsætter:
- Vi tjener rimeligt godt og med det stigende forbrug af svinekød, ser vi fremtiden i møde med stor optimisme. Det eneste der bekymrer os, er den politiske udvikling i landet med politisk korruption og kriminalitet. Men når vi får en ny præsident senest i 2019, håber vi, at vi får mere stabile forhold i landet til glæde for alle, siger Niel Dry.
Som et kuriosum kan lige nævnes, at Danish Crown har fundet en niche i Sydafrika, hvortil der eksporteres 28.000 tons spareribs hvert år, ligesom Arla Foods sælger ost og smør i Sydafrika - overalt møder man lurmærket.
