Det er de færreste elever, der kun skal have grundlønnen. Hvis dine elever kun får grundlønnen, er det formentlig ikke, den rigtige løn de får. Hvor ligger ansvaret? Hos dig!
Inden for landbruget er det overenskomsten mellem GLS-A og 3F, der er gældende, og 3F er i øjeblikket aktive i forhold til elevers lønninger, hvilket på det senest har ført til indgåelse af flere forlig. Den seneste sag har drejet sig om manglende tillæg.
Vær samtidig opmærksom på, at skolerne ikke er arbejdsgivers repræsentant, selv om de står til rådighed og hjælper, er det ikke altid, at de varetaget arbejdsgivers interesser, herunder at tillæggene til uddannelsesaftalerne bliver udarbejdet korrekt. Derfor er det altid en god ide, at få det til gennemsyn ved sin egen rådgiver inden der underskrives.
Er du i tvivl om, der skal udarbejdes tillæg til uddannelsesaftalen, så husk på hovedreglen: "En uddannelsesaftale skal ændres, når noget af dens indhold ikke længere er, som der står skrevet i den".
Annette Christensen, Løn og ansættelse, Landbo Limfjord fortæller:
- De områder, der oftest bliver beskrevet i tillæg til uddannelsesaftalen, er individuelle aftaler, som oftest vedrører arbejdstiden, lønnen, kost og logi samt ferie - men det er også her, mange glemmer at være meget præcise. Er det ikke i orden, kan det blive en dyr affære for arbejdsgiveren.