Landmænd har afgrøder liggende for rigtig mange penge, når først afgrøderne er kommet ind på lageret. Derfor giver det god mening at sørge for de rette forhold under og efter tørringen, så den bedst mulige kvalitet bevares.

Er vi selv skarpe nok til selv at følge og optimere tørreprocessen, når først afgrøden er kommet ind på lageret? Og en anden faktor har vi tiden til det?

De fleste af os vil nok sige, ja, men vi kender også situationen i høst og efter høst der er travlt med rigtige mange ting på én gang. Hvad nu hvis vi kunne investere i styring af vores lager, således at den automatisk vil tage sig af tørre- og køleprocessen efter forudindstillede parametre, vil det så ikke være en investering værd? En investering, som ifølge Jacob Aarlit Gade, projektkonsulent, Løkkes Maskinfabrik A/S, i bedste scenarie vil være betalt tilbage allerede i løbet af det første år allersenest i år to.

- Men investeringen afhænger selvfølgelig af, hvilken type styring og hvor omfattende en investering det er. Men har de forvejen et godt tilpasset tørreri, vil investeringen kunne tilbagebetales ret hurtigt, som følge af optimal tørring og køling, som kan spare landmanden for unødige ekstra omkostninger til strøm og brændstof, siger han.

- Det er en lavt hængende frugt. Der vil ikke være ret mange budgetter, hvor du vil kunne vise, at din investering kan være hentet hjem i år et, tilføjer han.

Men hvorfor i det hele taget investere i styring, hvad får brugeren ud af at investere i et anlæg, som kan køre automatisk?

- Er der monteret følere i kornet, kombineret med måling af temperatur og luftfugtighed, vil det sammen med en automatisk styreenhed være medvirkende til, at landmanden kan få det optimale ud af sit anlæg og som nævnt spare på sine omkostninger, siger han.

Kan styringen samtidig tilkobles internettet, er der ifølge Jacob Aarlit Gade endnu flere fordele for landmanden.

- Det giver landmanden mulighed for at tilgå systemet via sin telefon, tablet eller pc, og dermed kan han overvåge og styre lageret fra kontoret, bilen eller mejetærskeren. Det kan også være en stor fordel, hvis man har lagrene placeret på forskellige gårde, dermed vil du kunne spare tid og kilometer ved, at du kan føre tilsyn på afstand, siger han.

Det halter efter

Med de fordele en god styring kan medføre, undrer det dog Jacob Aarlit Gade, at der ifølge ham er en tendens til, at nogle landmænd nedprioriterer håndteringen af deres afgrøder efter høst.

- Der bliver virkelig investeret mange penge i dyre maskiner, som kan det ene og andet. Afgrøden skal have et godt såbed, den skal plantebeskyttes og gødskes hele vejen igennem vækstsæsonen. Der er en stor mejetærsker til at få det høstet, som kan lave den pæneste og renest mulige afgrøde, men når afgrøden når ind på lageret, glemmer de den. Så kan den passe sig selv. Der bliver sat mange penge til ved ikke at have ordentlig kontrol med afgrøden/lageret- det kræver blot en simpel styring, siger han og fortsætter:

- For 20.000 kroner kan du komme langt med styring, så der skal ikke meget til.

Har man først investeret i en god styring, handler det også for ham om at bruge det.

- Vi oplever desværre nogle gange, at selvom landmændene har købt automatiske anlæg, så vælger de manuel, da de så ved, det kører. Men er anlægget monteret korrekt, kan de spare mange penge og ærgrelser ved, at det kører optimalt og på automatik. Det handler om at tro på automatikken, siger han.

Tænk fremtiden i dit nye anlæg

Nu har vi kredset omkring, hvad vi gør med eksisterende anlæg, men hvad nu, hvis vi går med overvejelser omkring, at vi skal ud og investere i et nyt, hvad gør vi så? Ifølge Jacob Aarlit Gade skal man selvfølgelig se på behovet nu og her, men han nævner, at det er endnu mere vigtigt at se fremad.

- Tænk 10 år frem ved investering i et nyt anlæg. Tingene kan se meget anderledes nu om fem til 10 år. Det vil være ærgerligt at være låst og skal til at lave en ny investering på et senere tidspunkt.

Han nævner især to faktorer, der bør indgår i ens overvejelser:

- Det skal være fleksibelt og brugbart til flere ting. Men det skal også kunne bruges om 10 år og med mulighed for at benytte det til andre afgrøder end de nuværende, siger han.