Udsigten til øget forekomst af antibiotikaresistens og ønsker om mere naturlig husdyrproduktion har sat antibiotikafrit husdyropdræt på dagsordenen. Både på den politiske dagsorden, men også hos forbrugerne - i Danmark og på det globale marked.

At emnet har stor interesse kunne ses på sæderne i festauditoriet på den gamle Landbohøjskole - de var alle optaget, da Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, inviterede til et eftermiddagsseminar. Som tilhørere skulle vi gerne blive klogere på, om antibiotikafrit opdræt er en realistisk fremtid i kommerciel husdyrproduktion eller hører til et romantisk billede fra en fjern fortid.

I Danmark er forbruget af antibiotika faldet, siden brugen af vækstfremmere blev forbudt i slutningen af 90'erne. Men i offentligheden, og ikke mindst fra politisk side, tales der om yderligere reduktion, især i svineproduktionen. Derfor er der kommet øget fokus på at fremstille kødprodukter, hvor dyrene i opvæksten ikke er behandlet med antibiotika.

I det store hele bunder efterspørgslen på dette produkt i, at antibiotikaresistens i dag ses som en af de helt store trusler mod menneskeheden. Men også fordi, der er en øget efterspørgsel efter naturlig husdyrproduktion og på øget velfærd i form af forebyggelse af sygdomme i stedet for behandling, fortalte professor Jens Peter Nielsen, KU SUND.

Til ovenstående kan man så overveje: Er der mindre resistens i besætninger, hvor der opdrættes dyr, der ikke får antibiotika? Er den antibiotikafrie produktionsform mere naturlig end andre? Og hvad sker der med dyrevelfærden, når der skæres ned på antibiotikabehandlinger?

I løbet af eftermiddagen var det nogle af de emner, der blev berørt af blandt andet fire forskere fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab: Professor Anders Miki Bojesen, ph.d.-studerende Nicolai Weber, lektor Ilka Klaas og professor Kurt Buchmann.

Fjerkræ

Professor Anders Miki Bojesen indledte sin session omkring fjerkræ med at vise, at fjerkræproduktionen i Danmark generelt har et lavt antibiotikaforbrug. Dette skyldes blandt andet deres massive brug af vacciner, som dog primært tæller forebyggelse af virussygdomme. Trods det lave forbrug er der i de seneste år sket en stigning i antibiotikaforbruget pr. produceret kg kød - fra 3,0 milligram pr. kg til 11 milligram pr. kg. Hvad denne stigning skyldes, står ikke helt klart, men Anders Miki Bojesen nævner sundhedsrådgivningsaftaler i fjerkræbesætninger som en mulig indgangsvinkel til at få opklaring på dette område.

Nogle af de store udfordringer i forhold til antibiotikafri opdræt i fjerkræbesætninger ser man i kraft af, at flere og flere besætninger bliver fritgående, især i ægproduktionen. Antibiotikaforbruget hos burhøns er minimalt, da smittepresset er lavt. Hos fritgående, og endnu mere hos fjerkræ, der lever på friland, er der større risiko for, at dyrene smittes med bakterielle infektioner. Derfor byder fremtiden i fritgående besætninger på udfordringer i forhold til forebyggelse, hvis antibiotikafrit opdræt ønskes.

I forhold til forebyggelse efterlyser Anders Miki Bojesen bedre, billigere og mere effektive vacciner. Også til bakterielle infektioner. Han efterlyser endvidere bedre og hurtigere diagnostik. Og han pointerede, at antibiotikafrit opdræt ikke må gå ud over dyrevelfærd­en; syge dyr skal behandles uanset produktionsform.

Svin

Hvor der i fjerkræproduktion altid er tale om flokbehandling, er mulighederne anderledes i svineproduktionen. De besætninger, der producerer antibiotikafri opdræt, har samtidig også en almindelig konventionel produktion. Alle grise går i samme stier, og de, der ikke modtager behandling, har øremærker. Øremærkerne sættes i grisene umiddelbart efter faring, og kun de grise, man mener, vil klare sig uden antibiotikabehandling, udvælges. Hvis en gris behandles med antibiotika, klippes øremærket af, og grisen sælges til slagt som almindelig konventionel gris med reduktion i afregningspris til følge.

Nicolai Weber fortalte, at 60-80 procent af de grise, der udvælg­es, går igennem hele produktionen uden antibiotikabehandling. Dette blev bekræftet af Søren Tinggaard fra Danish Crown, der oplyste, at de har en gennemsnitlig godkendelsesprocent på 75.

Nicolai Weber sagde videre, at de to vigtigste forudsætninger for at lykkes med denne produktionsform er høj sundhedsstatus og dedikerede ejere og medarbejdere. Der skal ydes en ekstra indsats på management og hygiejne. Der skal blandt andet være fokus på fodring ved fravænning, strikt sektionering og en meget høj hygiejnestandard.

Der er en stor interesse fra landmændene for at komme ind i produktionen af grise uden brug af antibiotika, men området er stadig rimelig nyt. Derfor efterlyser Nicolai Weber mere forskning i, hvordan man for eksempel udvælger de rigtige grise og i nye og effektive vacciner.

En optegnelse over slagtebemærkninger viser, at de grise, der godkendes som antibiotikafrit opdræt, har færre slagteribemærkning­er end de grise, der ikke har opnået godkendelse. Man kan derfor formode, at de grise, der ingen behandling har modtaget, heller ikke har haft behov. Her understreger Nicolai Weber, ligesom Anders Miki Bojesen, at syge dyr skal behandles, og det skal ske rettidigt.

Kvæg

I forhold til kødkvægopdræt og mælkeproduktion ser lektor Ilka Klaas flere udfordringer med at implementere den antibiotikafri linje. Det kræver - hvilket Nicolai Weber også var inde på - først og fremmest en engageret landmand og nogle dygtige medarbejdere - for at kunne imødekomme disse udfordringer.

En stor udfordring ses for eksempel ved at køre parallelproduktion af mælk på samme måde som i svineproduktionen. Her er landmanden nødsaget til at have to mælketanke, og mælken skal hentes af to vogne. En tank/vogn til den konventionelle mælk og en tank/vogn til mælk fra køerne, der ikke har været behandlet. Derudover vil det være utænkeligt, at en ko ikke på et eller andet tidspunkt i livet vil få behov for antibiotika.

En gennemsnitlig dansk malkekvægsbesætning har 2,26 sygdomstilfælde pr. årsko, hvoraf 70-80 procent skyldes mastitis. En løsning herpå kunne være, at det antibiotikafrie stempel kun omhandlede indeværende laktation. En anden kunne være at følge strategien fra de økologiske mælkeproducenter i USA, som flytter behandlede køer til en anden (konventionel) besætning.

Derudover bruges der en del antibiotika til kalve, og der find­es ikke mange kødkvægsbesætninger, der i dag kan holde kalvene antibiotikafri.

Ilka Klaas har deltaget i et projekt, hvor målet var udfasning af antibiotika i 23 økologiske malkekvægbesætninger. Det var alle besætninger med et i forvejen lavt antibiotikaforbrug, men det lykkedes dem alle at sænke forbruget yderligere. I dette projekt var der fokus på godt landmandsskab, malkningsprocedurer og på diagnostik. Og dette er netop, hvad Ilka Klaas mener, der skal til.

- Sæt fokus på at have færre syge dyr frem for at fokusere på ingen brug af antibiotika, sagde hun.

Fisk

Produktion af fisk i akvakultur er i de seneste 30 år steget markant i Danmark, fortalte professor Kurt Buchmann. Boomet fortsætter formodentlig, da efterspørgslen stiger, og fangsten af fisk i det fri ikke kan udvides i fremtiden.

Danmark har et højt forbrug af antibiotika til fisk sammenlignet med for eksempel Norge, som har en stor fiskeproduktion. I Norge nåede man i 80'erne et meget højt forbrug, men dette blev reduceret med 99 procent i løbet af halvfemserne på grund af en massiv indsats for udvikling af vacciner.

Kurt Buchmann mener, at vi bør lave tilsvarende indsats i Danmark, men vi må udvikle egne vacciner, som passer til forholdene og sygdommene her i landet. Sammenlignet med Norge har vi i Danmark for eksempel varmere og mindre vandområder, hvilket giver mere gunstige forhold for udvikling og spredning af sygdomme.

Når de nødvendige vacciner er udviklet, kan vi lave en form for SPF-fisk, sagde Kurt Buchmann og besvarede spørgsmålet, om der kan opdrættes antibiotikafri fisk i Danmark, således: Ja, hvis vi vil.

Fremtiden

I den efterfølgende paneldiskussion deltog professor John Elmerdahl Olsen i panelet med den mikrobiologiske indgangsvinkel. Han fremhævede, at der i forhold til resistens ikke observeres forskel i resistensmønstre hos behandlede/ikke behandlede dyr, såfremt de går i samme sti.

Dette affødte et spørgsmål fra publikum om, hvad formålet egentlig er med den antibiotikafrie husdyrproduktion. Til dette svarede Jens Peter Nielsen, at det umiddelbare formål er, at det er markedsdrevet - altså at produktet bliver efterspurgt af forbrugerne. Men samtidig ligger der også et mere ædelt formål i, at vi skal føre en anstændig antibiotikapolitik i Danmark og reducere forbruget, så meget vi kan.

Fik vi svar på, om kan vi opretholde en realistisk husdyrproduktion i Danmark uden brug af antibiotika? Ikke umiddelbart, men vi blev klar over, at en eventuel vej derhen er hårdt arbejde og knap så romantisk.