Bygger ny stald med fem robotter

Det sidste stykke ned til Mosegaard ved Hesselager på Fyn består af små kringlede veje.

Gården tiltrækker sig ikke den store opmærksomhed udefra, da den nye stald bygges i en fordybning, mens de ældre stalde og køresiloerne er placeret på den anden side af vejen bag en højderyg.

Ved nærmere eftersyn er der dog stor aktivitet. Ægteparret Jonna og Svend Erik Nielsen er ved at få lagt sidste hånd på deres nye sengebåsestald til 400 køer.

Den skal malkes ind tirsdag 26. februar 2008.

- Vi vil gerne følge med udviklingen, siger Svend Erik Nielsen til spørgsmålet om, hvorfor de bygger ny stald.

- Det er også for at få en bedre og mere fleksibel arbejdstid og for nemmere at få medarbejdere. Det er svært at få folk til at malke i lang tid hver dag, uddyber Svend Erik Nielsen.

Det har landmandsparret mærket de senere år, hvor der jævnligt har skullet ansættes nye medarbejdere.

- Mange af vores tidligere medarbejdere har været her otte til ni år af gangen. Det er først de seneste år, at medarbejderne skifter job eller skal på skole efter bare et til to år, fortæller Jonna Nielsen.

Sammen driver ægteparret bedriften med 300 køer og 300 hektar. Jonna Nielsen passer kalvene og kontoret, mens Svend Erik Nielsen står for resten af bedriften sammen med tre medarbejdere.

Ombestemte sig undervejs

For syv år siden besluttede landmandsparret at udvide besætningen og søgte en VVM-godkendelse til 315 dyreenheder for at udvide den eksisterende stald.

Men da det var en langvarig proces, ombestemte de sig og søgte i stedet for en VVM-godkendelse til 497 dyreenheder og muligheden for at bygge en helt ny stald med malkerobotter.

For at godkendelsen blev bevilget, blev der stillet en række krav til at mindske kvælstoffordampningen fra staldanlægget. Blandt andet skulle stalden indrettes med fast gulv med dræn, og gylletanken skulle overdækkes. Det blev opfyldt.

Svend Erik Nielsen kunne nu også se nogle fordele ved kravene.

- Fordelen ved at gylletanken skal overdækkes er, at vi ikke skal køre så meget regnvand ud på markerne, påpeger Svend Erik Nielsen.

Godkendelsen blev bevilget lige inden kommunerne blev lagt sammen.

- Vi var heldige at få godkendelsen igennem lige ind kommunerne blev lagt sammen, fortæller Svend Erik Nielsen.

Det er en Dannebrogsstald

Planlægningen af den nye stald har ægteparret lavet sammen. Svend Erik Nielsen har stået for indretningen af stalden, mens Jonna Nielsen har stået for udseende af stalden og indretningen af servicefløjen.

For at få plads til den nye stald er den placeret på den modsatte side af vejen i forhold til de resterende bygninger.

Stalden er en Dannebrogsstald med seks rækker af sengebåse og robotterne samlet i midten. Stalden er dimensioneret til seks robotter, men da der ikke er godkendelse til så mange malkende køer, bliver der kun monteret fem robotter i starten.

Køerne inddeles i fire hold med hver deres robotter.

Alle småkalve, al hundyropdræt og alle goldkøer skal blive i de eksisterende stalde.

De nye plansiloer, der blev bygget i 2006, skulle placeres ved de gamle staldbygninger. Derfor har Svend Erik Nielsen fravalgt automatisk fodring, fordi det rent logistikmæssigt ville blive for besværligt og tidskrævende at transportere foderet.

I stedet er stalden indrettet med foderbord i siderne.

Nemt valg

- Vi fik ret hurtigt bestemt, at vi ville have robotter for at få en bedre arbejdsdag, fortæller Svend Erik Nielsen. Derfor henvendte de sig til DeLaval for at få hjælp til byggeriet.

- Vi valgte DeLaval, fordi deres robotter har en god robotarm, og den kan tage lidt længere nede end Lelys robotter, fortæller Svend Erik Nielsen.

Det hele endte med, at alt inventaret, køletank og varmepumpe er købt gennem DeLaval.

Endvidere har Svend Erik Nielsen valgt at have styret ko-trafik omkring robotterne, da han har jerseykøer.

- Nogle siger, at jerseykøer er så ivrige, at det kan være et problem ved robotterne. Det afhænger nu af, hvem du spørger, siger Svend Erik Nielsen.

Hvis ægteparret fortryder valget af den styrede ko-trafik, er stalden indrettet således, at lågerne kan flyttes væk, og køer frit kan komme til og fra robotterne.

- Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå, bemærker Svend Erik Nielsen.

Utroligt lavt strømforbrug

Den nye stald indrettes med fast gulv med dræn og et automatisk skrabeanlæg samt spalter med gummi foran robotterne.

Skrabeanlægget er et HD100 udmugningsanlæg fra DeLaval, som har kørt i Canada i flere år. Det er det første anlæg monteret i Danmark.

- Vi har valgt et DeLaval anlæg, fordi det har et utroligt lavt strømforbrug, siger Svend Erik Nielsen.

Skabeanlægget er bygget med en mindre motor end de hydrauliske anlæg og bruger derved mindre strøm. Samtidig kører skraberen på wire, og den er bygget til at kunne køre 24 timer i døgnet.

I første omgang skal skrabeanlægget køre seks til otte gange i døgnet, ifølge Svend Erik Nielsen. Antal skrabninger afhænger af, hvordan det går, når køerne kommer over i den nye stald.

Da skrabeanlægget skulle monteres, var der 16 personer fra otte lande på kursus i, hvordan anlægget skulle monteres.

Baderum til piger og drenge

- Servicefløjen er indrettet med to baderum: et til piger og et til drenge. Baderum til piger og drenge er ikke en lovkrav, men det er nemmere at bygge nu som en fremtidssikring, end at vi skal lave det om senere hen, fortæller Jonna Nielsen.

Derudover indrettes fløjen med et staldkontor og et pænt kontor.

- Staldkontoret skal bruges til hverdag med computere, hvor data fra robotterne kan tjekkes, mens det pæne kontor er til at sidde og lave regnskaber og have møder med repræsentanter, fortæller Jonna Nielsen.

Ydermere indrettes et køkken og spiserum med vask, ovn, mikroovn og opvaskemaskine.

To øre mere pr. liter

Ægteparret har købt en udendørs silotank til opbevaring af mælken. Det er en 24.000 liters Ada silotank.

Hertil er opsat en lille buffertank i servicebygningen, så når Arla kommer og henter mælken og silotanken efterfølgende vaskes, malkes køerne i buffertanken.

Den uafhængighed gør, at Arla kan hente mælk hele døgnet og derfor betaler to øre mere pr. liter mælk.

Skal vænnes til robotterne

For at få en så god start som muligt i den nye stald, bliver køerne flyttet over i stalden, før de skal begynde at blive malket i robotterne.

- Vi regner med, at flytte køerne over i den nye stald 10 dage før, så de kan nå at vænne sig til malkerobotterne, fortæller Svend Erik Nielsen.

I de 10 dage skal køerne hente kraftfoder i malkerobotterne og derved vænnes til at skulle gå ind og ud af robotterne. Malkning vil stadig foregå i den gamle malkestald på den anden side af vejen.

- De, der har forstand på robotter, siger, at den ekstra arbejdstid i de 10 dage er godt givet ud på længere sigt, fortæller Svend Erik Nielsen.

Målet er at få startet malkningen i robotterne så blidt op som muligt for at undgå for meget stress omkring køerne.

Det er i hvert fald, hvad ægteparret Nielsen håber på, når stalden tages i brug.

Historie Mosegaard

1979: Købte gården af familien Nielsen

1981: Byggede kostald til 80 køer

1995: Udvidede kostalden til 200 køer

1998: Byggede kviestald

2006: Bygget plansiloer til 400 køer

Mosegaard 2008

300 jerseykøer og 300 hektar

Ny sengebåsestald med malkerobotter til 400 køer tages i brug i februar

Tre ansatte

241.000 tre måneders gennemsnitligt celletal

8.700 kg EKM pr. årsko

Grovfoderet består af 75 procent majs og 25 procent græs

Budget 28,5 millioner kroner inklusive køb af mælkekvote og dyr.