Nu kan dyrlæger og svine-producenter vælge en ny vaccine, der kan mindske forekomsten og spredningen af colidiarré i klimastalden.

Det nye middel Coliprotec F4/F18 er en vaccine mod E.coli, som er årsag til den kendte fravænningsdiarré. Der kan desuden opnås en forebyggende effekt på diarreer efterfølgende, da E.coli viser sig at være ansvarlig for eller medvirkende til mere end 60 procent af de diarréer, der senere ses i klimastalden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vaccinen gives én gang oralt, og der kan enten vaccineres fra dag 18 i farestalden eller ved fravænning afhængigt af, hvor-når man ser problemer med colidiarré. Immuniteten indtræder efter 7 dage og varer indtil 21 dage efter vaccination.

Coliprotec F4/F18 kan gives som enkeltbehandling via drench, hvor midlet gives i munden på hver gris eller som flokbehandling via drikkevandssystemet i trug eller med doseringspumpe.

Den nye vaccine Coliprotec F4/F18 kommer på et tidspunkt, hvor antibiotikaforbruget er under pres, og hvor svineproducenter og dyrlæger leder efter alternativer. Vaccination virker forebyggende og er netop i tråd med samfundets og politikernes ønske til en bæredygtig svineproduktion.

Elanco Animal Health markedsfører Coliprotec F4/F18, som bliver frigivet til salg i Danmark maj 2017.