Spotmælk er langt nede i pris

Træer vokser ikke ind i himlen – eller i kvægsprog: mælk er ikke altid hvidt guld.

Sådan kan man sagtens formulere den situation, som leverandørerne til spotmarkedet oplever for tiden. For afregningen er meget lav – og væsentligt lavere end den afregning, som for eksempel andelshaverne i Arla får.

- Men der er ikke noget usædvanligt i, at prisen på det frie marked er lav her i begyndelsen af et år, forklarer Preben Faurholt, ejer af Ørbæk Mejeri på Fyn.

Han har været en af hjælperne ved stiftelsen af Danish Dairy, der om nogen satte gang i debatten om afregning af mælk hos de danske kvægbrugere og mejeriselskaber i 2007 - der blev et meget turbulent mælke-år.

Marked i balance

I første halvdel af 2007 var det nemlig muligt at få en betragteligt højere afregning af mælken på det frie mælkemarked end den, som de fleste danske mejeri gav.

Men nu ser eventyret ud til at været stoppet – i al fald for en tid.

Årsagen er, at der igen er bedre balance mellem udbud og efterspørgsel globalt set for en række toneangivende mejeriprodukter, hvilket har sendt prisen noget nedad.

Netop den situation har ført til, at leverandørerne til Danish Dairy har oplevet, at prisen er dykket ned til cirka 1,89 kroner pr. kg mælk. Hertil kommer, at der skal fratrækkes i omegnen af 40 øre pr. kg til transport.

Det giver altså en pris på 1,49 kr. pr. kg, og det er cirka 90 øre mindre pr. kg, end hvad Arla betaler for samme mælk.

Markedet påvirket

Den høje pris på det frie marked fristede så mange mælkeproducenter, at Arla en overgang så ud til at miste omkring 300 millioner kg mælk fra indgangen til 2008. Men det blev ”kun” til 250 millioner kg mælk, som forlod mejerigiganten, der gerne ville have beholdt leverandørerne og deres mælk.

- Mælkemarkedet er præget af en hårfin balance, og når så stor en mængde skal afsættes fra dag til dag, påvirker det selvfølgelig prisen, forklarer Preben Faurholt.

Han forklarer, at den samme kunde til et træk mælk ofte retter forespørgsel mange steder for at købe, og dermed kan det se ud som om, at der mangler større mængder mælk, end hvad tilfældet rent faktisk er.

- Mælk er også en vare, der skal afsættes og bruges inden for 48 timer, så der er ikke meget tid at gøre godt med, før der skal handles, uddyber han.

Kræver stort mod

Derfor er det også en meget stor og risikobetonet handling at forlade en tryg status som leverandør til et dansk mejeri til fordel for det frie mælkemarked.

- Man skal have mod til om nødvendigt at malke til gyllebeholderen, mener Preben Faurholt.

- Det sagde jeg også på møderne sidste år, fremhæver han.

Den fynske mejeriejer, der selv har en knapt 50 leverandører til sit mejeri, er derfor heller ikke bange for at erkende, at udbryderne kan få tæsk på deres beslutning om at levere til det frie mælkemarked her i 2008.

- Jeg kan ikke tvinge Arla til at købe udbrydernes mælk, og selskabet vil ikke betale den pris for mælken, som de betaler til egne andelshavere. De vil kun give den pris, der betales på det frie marked.

- Den holdning forstår jeg ikke, siger Preben Faurholt.

Forbrugerne må betale

Preben Faurholt forstår heller ikke, at mælk pludselig steg så meget, at forbrugerpriserne blev løftet med 35-40 procent.

- Nogle kineseres eller inderes daglige glas mælk kan ikke føre til den mangel, vi har oplevet.

- Så jeg tror, at det var presset fra mælkeproducenterne, der fik detailkæderne til at indse, at nu måtte prisen opad.

- Jeg kan så håbe på, at den blive holdt deroppe, for det er ikke rimeligt, at mælkeproducenterne skal nøjes med et par kroner for et kg mælk, mener han.

På den baggrund tror han også, at leverandørerne til det frie marked vil opleve en højere pris senere i år. Men om det sker virkelig sker og hvornår, tør han ikke spå om.

Stift eget mejeri

Men der er en anden mulighed end det frie marked, når man vil stå på egne ben.

- Hvis det frie marked fortsat afregner for dårligt, er der mulighed for at danne sit eget mejeriselskab, forklarer Preben Faurholt.

- Det tror jeg også, at folkene bag Danish Dairy ved, konstaterer han.

Behov for samarbejde

Men allerhelst ser han et bredt samarbejde i sektoren.

- Førhen havde vi tradition for at samarbejde i mejeribruget, og det er der stadig behov for.

- Det kan vi alle sammen tjene mere på, så jeg kan kun opfordre til, at vi går den vej i stedet for at kæmpe mod hinanden, lyder Preben Faurholts råd.

”Førhen havde vi tradition for at samarbejde i mejeribruget, og det er der stadig behov for”, Preben Faurholt, mejeriejer