I et EU-projekt er der indsamlet data over brug af afgræsning i Danmark med henblik på at sammenligne tallene med andre dele af EU. Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som har været udsendt af Arla til i alt 2.550 mælkeleverandører. Det oplyser Aarhus Universitet.

41 ud af de 375 mælkebesætninger, som er med i undersøgelsen er økologiske og har dermed deres køer på græs. Hos de konventionelle mælkebesætninger gjaldt det, at jo større besætninger og dermed flere dyr, jo færre af dem havde køerne på græs. Kun i besætningsstørrelser på under 100 køer var det almindeligt forekommende, at køer og ungdyr kom på græs. I besætninger med mere end 100 køer svarede halvdelen, at de havde alle eller en del af ungdyrene på græs. I 25 procent af alle besætninger kom ingen af dyrene på græs, og ser man på besætninger på over 250 køer, steg andelen af besætninger, som holdt alle dyr på stald hele året, til 40 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

30 procent af de konventionelle mælkeproducenter havde de lakterende køer på græs. Denne praksis var mest almindelig hos de mindste besætninger. Korrigeret for besætningsstørrelse betyder det, at 14 procent af de konventionelle køer var på græs. I alt var 25 procent af alle danske malkekøer på græs i 2015 - heraf var 11 procent økologiske køer.

I spørgeskemaundersøgelsen blev besætningsejerne bedt om at give et estimat for den totale tørstofoptagelse fra græsmarken. Andelen af græs var lavere hos de konventionelle besætninger sammenlignet med de økologiske, hvor næsten 40 procent af de konventionelle besætninger estimerede et græsoptag på under 25 procent af den totale tørstofoptagelse i sommerperioden, mens kun 10 procent af de økologiske lå på det niveau. Disse data er dog meget usikre, hvilket kan være årsag til, at 30 procent af de økologiske mælkeproducenter slet ikke opgav noget estimat i spørgeskemaet.

Alle besætninger indikerede, at de brugte supplerende foder, og 94 procent svarede, at det blev brugt gennem hele afgræsningssæsonen. Dagafgræsning var det mest almindelige, mens døgnafgræsning blev brugt i 25-30 procent af besætningerne gennem en del af sæsonen.Hovedparten - det vil sige 70 procent - af de konventionelle mælkebesætninger havde slet ingen køer på græs. I figur 1 ses antal svar fordelt på syv forskellige årsager til ikke at have køer på græs afhængigt af besætningsstørrelse. Hver besætning kunne give mere end én grund, så det totale antal grunde var 611 ud af de 234 besætninger, som ikke havde køer på græs i 2015.

De tre hyppigste årsager til ikke at sætte køer på græs var, på tværs af besætningsstørrelse, "forventet lavere mælkeydelse", "problemer med management af græsmarkerne" og "reduceret økonomisk udbytte". Årsagerne "afstand fra stald til potentielt afgræsningsareal" og "for lidt areal til afgræsning" var overraskende ikke relateret til besætningsstørrelse.lib