Abonnementsartikel

Den franske overtagelse af den danske sprøjteproducent ændrer ikke ved den profil, den globale producent har haft de senere år

Hardi International A/S har i en årrække været en global spiller med store markedsandele inden for sit speciale – marksprøjter.

Og firmaet var indtil slutningen af 2007 på danske hænder – først som en familieejet virksomhed og siden som en del af Auriga, der fortrinsvis er ejet af Århus Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men i november 2007 blev det bekendtgjort, at virksomheden, efter en meget lang undersøgelsesfase, var solgt til en anden, temmelig stor sprøjteproducent, nemlig franske Exel Industries.

Det er en familieejet virksomhed, idet Ballu-familien har 75 procent af aktierne, og de resterende 25 procent er børsnoteret i Paris.

I egen boldgade

Når sådan en overtagelse sker, skaber det selvfølgelig interesse om, hvad der videre kommer til at ske,

- Men som det allerede var fremme i januar-måned, så er Exel helt indstillet på at lade Hardi fortsætte helt som et selvstændigt mærke.

- Vi vil være i fuld konkurrence med virksomhedens øvrige produkter, siger Sten Kjelstrup, administrerende direktør for Hardi International.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor kan danske landmænd også fremover frit vælge, om de vil købe Hardi eller et af de øvrige mærker fra den Exel Industries, der er til stede i Danmark.

Hardi størst

Inden for Exel Industries bliver Hardi det største enkeltmærke målt på omsætning, idet virksomheden i 2006/2007 ville have øget omsætningen i gruppen med hele 43 procent til 3,3 milliarder kroner. Den blev skabt af 2.800 medarbejdere, hvoraf de 40 procent er ansat udenfor Frankrig.

- Hvert af de mærker, som Exel ejer, har sin egen organisation. Det vil fortsætte, så vi kommer også i fremtiden til at køre vores eget udviklingsarbejde og have vores egne produkter, siger Sten Kjelstrup.

Han forklarer, at fordelene for Exel ved at opkøbe Hardi er, at man kan lave større indkøb af komponenter, man kan hjælpe hinanden til mere langsigtet udvikling, og man kan supplere hinanden på markeder, der skal sættes i gang.

- Før var vi de to største konkurrenter, fordi vi hver især var nogenlunde lige store.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi i Hardi var mere globale, og dermed har de øvrige produkter i gruppen fået et bedre springbræt i lande, hvor de før ikke var så stærke som os, forklarer Sten Kjelstrup.

Gode udsigter

De stigende kornpriser og den hastige udvikling i Østeuropa og lande længere østpå har også givet nye muligheder.

- Vi vil øge vores omsætning med 30 procent i forhold til 2006, og i 2007 realiserede vi de 15 procent, fortæller Sten Kjelstrup.

Han mener, det er et realistisk mål. For allerede på nuværende tidspunkt bugner ordrebøgerne, idet der er afgivet 30 procent flere ordrer nu i forhold til samme tidspunkt i 2006.

De mange ordrer giver udfordringer på fabrikken i Nr. Alslev, og her arbejder man på at få større fleksibilitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi arbejder også på at in-source flere af de arbejdsgange, der kan automatiseres, mens vi out-sourcer opgaver, der er arbejdskrævende, siger Sten Kjelstrup.

Målet er at sænke omkostningerne, og det er også sket ved at have et smallere modelprogram, som til gengæld kan udstyres mere efter individuelle behov.

Hvis det hele holder, som forventet, vil Hardi søge at nå en omsætning i 2009, der er 10 gange højere end omsætningen i 2004.