Selvom man umiddelbart kan tænke, at der var mange af de samme emner, som vi berører i dag, har mælkeproduktionen rykket sig meget. Ser man blot på forsiden af den første udgave af Bovilogisk, er det tydeligt, at der er sket en udvikling. Billedet af de røde malkekøer, der står bag pigtrådshegnet, emmer af fortid.
Men hvordan så mælkeproduktionen anno 1987 versus mælkeproduktionen anno 2017 egentlig ud? Der er ingen tvivl om, at der er sket en kæmpe strukturudvikling i løbet af de 30 år.
I 1987 var der 810.998 malkekøer i Danmark fordelt på 26.718 besætninger. Størsteparten af bedrifterne havde mellem 30 og 49 årskøer. I dag er antallet af malkekøer faldet til knap 565.000, og antallet af bedrifter er helt nede på 3.400. Gennemsnitsbesætningsstørrelsen er i dag på 188 malkekøer. I 1987 producerede en ko omkring 6.400 kg mælk, i dag ligger mange malkekøer over 10.000 kg mælk om året. Og de bedste yder over det dobbelte. Den højere ydelse blandt malkekøerne i dag giver sig også til udtryk i den samlede årlige produktion, som er steget fra 4.860 millioner kg mælk til cirka 5.278 millioner kg mælk.
I 1987 kæmpede man med at tilpasse sig mælkekvoterne, der blev indført i foråret 1984. Her 30 år senere kæmper bedrifterne igen med at tilpasse sig. Nu er det blot mælkekvoternes exit i 2015, der er årsagen.
Eksterne forhold som produktionsbegrænsninger, prisudvikling, miljøkrav og dyrevelfærd var også emner, der fyldte hos kvægbrugeren for 30 år siden.
Allerede dengang var bondekulturen ved at dø, og man kæmpede med samfundets forståelse for landbruget. Når man læser lederen fra den første udgave af Bovilogisk og ser den første linje: "Vil I overhovedet ha' landbrug?", tænker jeg, at det spørgsmål virker mig bekendt, og lur mig, om ikke jeg har stillet det tidligere.
I apriludgaven af Bovi er der som nævnt et lille udpluk af artikler, som blev bragt i løbet af 1987 i Bovilogisk.
