Det er den nedslående konklusion fra en stikprøveundersøgelse i danske malkekvægsbesætninger foretaget som et led i et ph.d.-projekt ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Det skriver universitetet i deres nyhedsbrev.
Tidligere studier gennemført i perioderne 2002 til 2003 og 2007 til 2009 fandt forekomster af DD blandt malkekøer på cirka 22 procent sammenlignet med 24 procent i den nye undersøgelse fra 2016. Situationen med hensyn til andelen af besætninger med DD var heller ikke forbedret: 85 procent af de undersøgte besætninger i 2002-2003 og 97 procent af besætningerne i 2016 havde mindst én ko med DD.
I den nye undersøgelse varierede andelen af køer med DD mellem 0 og 56 procent mellem besætningerne. I udenlandske undersøgelser fra Europa og Nordamerika har man fundet endnu større variation mellem besætninger med op til fire ud af fem køer med DD.
Manglen på et fald i forekomsten af DD er muligvis en konsekvens af strukturudviklingen mod færre og større besætninger. DD forekommer hyppigere i store end i små besætninger. Og det er veldokumenteret, at DD, af såvel dyrlæger som landmænd, anses for en sygdom med stor økonomisk betydning på grund af store omkostninger forbundet med behandling og ufrivillig udsætning.
Der endnu ikke fundet en optimal løsning på forebyggelse af DD. Flere forskningsprojekter i Danmark og udlandet har fokuseret på mulige løsninger. De aktuelle behandlingsanbefalinger omfatter såvel brug af klovbade som behandling af enkeltdyr.
Rutinemæssige screeninger af køer for DD kan medvirke til at identificere angrebne dyr på et tidligt tidspunkt i forløbet og således muliggøre tidlig behandling. Herved kan smittepresset i besætningen mindskes. Brug af smittebeskyttelse i form af eksempelvis besætninger uden indkøb af dyr, god hygiejne i besætningen og passende klovpleje er nogle af de tiltag, som kan være med til at reducere problemerne med DD.
