For nylig besøgte jeg nogle studerende på Jordbrugets Uddannelsescenter i Aarhus, og her fik jeg et godt billede af, hvad fremtidens svineproducenter tænker. I løbet af den tid, jeg havde sammen med dem, kom det frem et par gange, at de føler, deres branche bliver uretfærdigt behandlet i medierne, og de studerende forstår ikke helt, hvad de skal gøre for at ændre på det billede. Lad mig slå fast, at jeg ikke har et endeligt svar, for havde jeg det, var jeg nok ansat et andet sted. Men jeg har da et bud på, hvad jeg mener, branchen skal gøre.
En af de ting jeg støder på igen og igen, når svineproducenterne skal udtale sig, er jammer. Hvis jeg skal sætte det på spidsen, virker det tit, som om vi tror, at forbrugerne får ondt af os, hvis vi fortæller, hvor svære vilkår vi har i forhold til vores kollegaer i resten af Europa, og hvor meget politikerne er efter os. Vi er heller ikke blege for at pointere, hvor meget vi bidrager med til statsregnskabet. Alt sammen fremstår for mig som dårlige undskyldninger for, at vi ikke tager fat i problemerne, og samtidigt er det en smule jamrende. Det er, som om vi kun vil spille på folks medlidenhed. Det samme ser jeg i den fortælling, som Landbrug & Fødevarer præsenterer, når de bruger dyrt producerede reklamefilm på at fortælle danskerne, at vi arbejder, mens de sover sødt i deres senge. Jeg tror ikke på den løsning. Hvorfor ikke prale af det vi kan, og det vi gør godt? Jeg har tidligere skrevet om den nuttethedsfaktor, som små pattegrise har, og med det i baghovedet undrer det mig, hvorfor vi ikke i stedet spiller på det? Vi har rammen for de gode billeder, så det skal "bare" krydres med positive historier.
Mit budskab må være, at vi skal på med de store smil, og ud med armene og prale. Væk med al jysk beskedenhed, og på med det charmerende smil.
