Anders Rahbek er godt tilfreds med de resultater, FibOat allerede har vist i test, som er gennemført i hans besætning siden januar 2017.

FibOat er et tilskudsfoder til nyfravænnede smågrise, der kan anvendes som erstatning eller supplement til receptpligtig zinkoxid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FibOat har et højt indhold af uopløselige fibre, der stabiliserer mave- og tarmsystemet hos smågrise efter fravænning. De specialbehandlede fibre øger væskebindingen i grisens tarm og reducerer derved risikoen for fravænningsdiarré.

- Et zinkforbud vil ramme hårdt, hvis vi ikke forinden har haft fokus på at finde brugbare alternativer til den receptpligtige zink, siger svineavler Anders Rahbek, da vi besøger ham i stalden hos Frølund Agro ved Hammerum.

- Vi må ikke sove i timen her. God dokumentation er vejen frem?, fortsætter han, så derfor deltager jeg gerne i R2 Agros test af FibOat.

Tror på et bedre vækstpotentiale

- Findes der andre faktorer, som kan motivere til at udfase zink ud over det miljømæssige aspekt og et eventuelt forbud mod brug af zink?

- Ja, jeg tror på et bedre vækstpotentiale i vores besætning ved udfasning af zink, da zink som bekendt bremser tilvæksten.