Abonnementsartikel
Høje jord- og afgrødepriser, opdyrkning af brakarealer og masser af nedbør giver travlhed og lange ventelister hos de firmaer, der udfører dræning
Dræning bliver et af de emner, vi kommer til at bruge meget tid på de kommende år, forudser Finn Poulsen, der er planteavlskonsulent hos Jysk Landbrugsrådgivning.
Han mener, at de høje priser på jord og afgrøder vil føre til at en stor del af de arealer, der tidligere har lagt udyrket hen eller har været braklagt, nu igen kommer under plov.
Da mange af de eksisterende drænsystemer er nedslidte, opfordrer han til, at man nøje overvejer, om det kan betale sig at reparere på eksisterende dræn eller om der er bedre økonomi i at investere i nye.
Overvej pris og behov
Langt de fleste drænsystemer har mere end 20 år på bagen, og virker ikke længere optimalt i alle dele af marken.
Mange landmænd har derfor vurderet, at der er behov for at reparere eksisterende dræn eller at investere i nye.
- Hvis man kan etablere nye dræn for under 15.000 kroner pr. hektar, skal man overveje om det kan betale sig at reparere på eksisterende dræn, da det sjældent bliver helt godt, mener Finn Poulsen.
Han pointerer, at det er vigtigt, at forberede sig grundigt inden et dræningsprojekt startes op.
Det gøres blandt andet ved at lave en forundersøgelse af arealet, hvor drænkort og ledningskort fremskaffes og hvor der tages kontakt til naboer, hvis der er mulighed for at samarbejde om dele af projektet.
Øger dyrkningssikkerheden
Nye effektive metoder med gravefri dræning har været i stand til at fastholde prisen for dræning.
Det betyder, at dræning stort set koster det samme i dag som for 20 år siden, selv om jorden er steget til at være 10 gange så meget værd.
- Regner man med en tilbagebetalingstid på 30 år, koster det cirka 1.000 kroner pr. hektar pr. år eller hvad der svarer til syv til otte hkg korn pr. hektar.
- På en del arealer vil det være økonomisk interessant alene ud fra udbyttestigningen, mener Finn Poulsen og tilføjer:
- Ud over at dræning giver et højere udbytte, betyder det også færre våde pletter, flere marktimer, mindre bøvl og større mulighed for rettidigt udført arbejde.
Resultatet er derfor også større kapacitet for maskiner og mandskab samt muligheden for at kunne vælge mellem flere afgrøder.
Et halvt års ventetid
Anders Gad fra Gads Maskinstation ved Skærbæk bekræfter, at der er en stigende interesse for dræning.
- Vi har hidtil kørt med én drænplov. Men på grund af den store efterspørgsel, har vi netop købt endnu en, så vi i fremtiden kan dræne med to plove, fortæller Anders Gad.
Meldingen fra ejeren af maskinstationen er da også, at kalenderen er fyldt resten af foråret og at landmænd, der ringer til maskinstationen derfor får at vide, at de først kan få drænet til efteråret.
Hans vurdering er samtidig, at interessen for at få drænet jord er stor over hele landet, og at der generelt er mangel på kapacitet, hvilket fører til, at der meget let kan gå et halvt år fra landmanden bestiller dræning til opgaven er udført.
Hvor må der drænes
Som udgangspunkt må alle arealer drænes, dog kræves der tilladelse fra kommunen på følgende arealer:
* Okkerpotentielle områder
* På paragraf tre arealer
* Natura 2000 arealer
Oplysninger om udpegninger kan findes på www.miljoeportal.dk
Hvis reglerne overtrædes, kan man blive pålagt at føre arealet tilbage til den oprindelige tilstand.
Dræning i praksis
Før et areal drænes er det en god idé at lave en forundersøgelse.
* Fremskaf drænkort og ledningsoplysninger
* Undersøg mulighed for samarbejde med naboer
* Kontakt tidligere ejere, og få klarhed over eventuelle gamle dræn uden kort, erfaringer med mere.
