Vandene er delt, som med meget andet i landbruget, når snakken falder på mikronæring. Men får vi noget for det, får vi et større udbytte eller forbedrer vi kvaliteten af vores afgrøder? Foråret er over os, den første gødning er tildelt, og de følgende tildelinger følger snart efter, hvis de ikke allerede er tildelt. Men her er det som oftest typisk makro-nærringsstofferne vi har fokus på og ja, mangan er også det, mange snakker om. Men hvad med de øvrige mikro-nærringsstoffer?
Den seneste planteanalyse min makker og jeg har fået lavet i forbindelse med vores deltagelse i Ytteborg Cup - Vinterbyg - viser godt nok lavt indhold af mangan, men det samme gør sig gældende blandt andet med kobber, zink og molybdæn. I sin tid lærte jeg noget om Justus von Liebig's minimumslov. "Et høstudbyttets størrelse er begrænset af den vækstfaktor, der er til stede i relativt mindst mængde".
Så må det da være i mine øjne nødvendigt, at jeg forsøger at kompensere for denne ubalance i planterne, frem for blot at køre en liter mangan ud her og der. Jeg ser en planteanalyse, som et af de redskaber vi som planteavlere bør skele til. Hvorfor ikke forsøge at optimere, hvor vi kan. Selvfølgelig koster det noget at benytte mikronæringsstoffer, men det gør det også med eksempelvis svampemidler, men det kunne jo være, vi kan spare på disse, hvis planterne er i balance?
Det giver mig i hvert fald en ro, når vi kommer hen til høst, at man har gjort, hvad man kunne for at påvirke udbyttet og kvalitet. Men det vil vise sig til høst, hvad den ekstra indsats kommer til at betyde.
Herfra ønskes i alle forsat god arbejdslyst med forårsarbejdet.
