Abonnementsartikel

AGM Joskin gyllevognen fra Agrometer har undergået en række markante forandringer i de seneste par år, men manøvredygtighed og levetid er fortsat i fokus

- Landmanden ser måske ikke den store forskel på sine afgrøder, men chaufføren bemærker det hurtigt, når han har en AGM Joskin efter traktoren.

- Og bogholderen vil også se en forskel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan indleder Svend Christensen, salgskonsulent hos Agrometer a/s i Grindsted, når han bliver bedt om at fortælle lidt om en AGM Joskin gyllevogn.

Med sin tankvolumen på op til 26.000 liter henvender AGM Joskin sig primært til større landbrug og maskinstationer.

De kraftige pumper og den fuldhydrauliske drift gør den velegnet til intensivt arbejde i hele gyllesæsonen.

- Vi har lagt vægt på at gøre den manøvredygtig og optimere levetiden, så gylleudbringningen kan gøres mere økonomisk, forklarer Svend Christensen.

Galvaniseret tank

Alle Joskin tanke er altid galvaniseret både ud- og indvendig, og det betyder ifølge Svend Christensen, at levetiden strækkes til det maksimale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men også tankens montering har betydning.

Gyllevogne har normalt tanken svejst på chassiset, men på en AGM Joskin har man valgt en anden løsning.

- Der er groft sagt ingen grund til at lave en langtidsholdbar tank, hvis ikke chassiset kan holde lige så længe, mener Svend Christensen.

- Dets levetid forlænges ved at fjerne de vrid og spændinger, der altid opstår under kørsel.

- Derfor er tanken boltet fast på chassiset, og der er lagt en ekstra slidstærk gummipude imellem, forklarer Svend Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Let at manøvrere

For at lette arbejdet inde ved gylletanken, har man gjort vognen ekstra manøvredygtig.

- Flere og flere gylletanke bliver overdækket, og her har en AGM Joskin sine fordele.

- Bøjningen midt på kranen betyder, at man nemt stikker læssepumpen lige ned i åbningen, siger Svend Christensen og fortsætter:

- Samtidig er det nemt at komme rundt om lagertanken med vognen på grund af den korte totallængde, som skyldes en forholdsvis stor tankdiameter.

Har støddæmpning

Også ved kørslen i marken adskiller vognen sig ifølge Svend Christensen fra andre fabrikater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man vil opleve, at kørslen med en AGM Joskin er usædvanlig jævn i forhold til andre gyllevogne.

- Det skyldes en hydraulisk støddæmpning, hvor en cylinder sørger for, at hoppende og stødende bevægelser ikke overføres til traktorens trækbom.

- Det er sundt for både gyllevogn og traktor, og chaufføren mærker også en behagelig forskel, mener Svend Christensen.