I den ene ende af den over 100 hektar store hvedemark gnasker fire mejetærskere sig igennem den tætte hvede med hvert sit 35 fod skærebord. Alt imens har sneglevognene travlt med at køre mellem mejetærskerne og lastbilerne med korn, og midt i det hele skal sneglevognene også passe på gyllevognene.
For - tro det eller ej. På denne sommerdag i Slovakiet i juli 2016, cirka 30 kilometer fra den ungarske grænse, kører der fire mejetærskere, tre sneglevogne, syv lastbiler og to gyllevogne på samme mark.