Hvor mange gange har man ikke hørt følgende: at være landmand er en livsstil? Jeg er i hvert fald stødt på udsagnet mange gange. Og med en opvækst på et landbrug med mælkeproduktion og planteavl er ordene også kommet ud af min egen mund. For sådan var det for min far og dermed vores familie.
Der er stadig mange landmænd, som ser deres arbejde som en livsstil. Udviklingen i landbruget - og i samfundet generelt - betyder dog, at jeg møder flere landmænd, som er meget bevidste om at skelne mellem arbejde og fritid.
Jeg tror ikke, at det er ensbetydende med, at man er mindre landmand af den grund. Hvad der er rigtigt og forkert, skal hverken jeg eller andre dømme. Jeg tænker, at det er helt op til den enkelte landmand og hans familie at finde en løsning og levemåde, der passer til dem.
Uanset om det er et landbrug, man ejer, eller en anden type virksomhed, kan man vel heller aldrig holde helt fri? Der er altid det overordnede ansvar, som man ikke bare kan lægge fra sig. Og selvom man har besluttet sig for, at nu holder man fri, kan der hurtigt dukke noget uforudset op, som der skal ordnes eller tages stilling til. Men det er vel også noget af charmen ved at drive en virksomhed?
Det er dog vigtigt, at man husker, at ens egen tid ikke er gratis. Det skal forstås sådan, at den tid, man bruger på en opgave, går fra andre opgaver. Opgaver, som enten skal udføres af lønnet arbejdskraft, eller som så ikke bliver udført. Det kan du læse mere om i artiklen på side 34, hvor dilemmaet bliver taget op i forbindelse med, at man skal overveje sin tid i forbindelse med fremstilling af grovfoder.
Det handler i bund og grund om at finde ud af, hvad der skaber mest værdi for dig og din virksomhed såvel økonomisk, men efter min mening i høj grad også på det personlige plan.
