På en varm og solrig dag i september mødte Hyo formanden for Bornholms Landbrug, Lars-Ole Hjorth-Larsen, foran hans nye stald. En stald, der har været medvirkende til, at de bornholmske svineproducenter har kunnet overholde deres del af aftalen, som skulle sikre slagteriet på Bornholm.

Når man står der i solen, er det let at se på det hvide tag, hvor den nyeste tilbygning starter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er på besøg for både at se formandens egen produktion, men i høj grad også for at høre hans version af den aftale, der reddede det bornholmske slagteri, og hvorfor fællesskabet på Bornholm er så stort.

...Det er vores slagteri, og jeg tror bestemt på, at der også er et slagteri efter tre år...

Formandens egne slagtesvin

På Brogaard driver Lars-Ole Hjorth-Larsen en større svineproduktion, hvor han producerer over 30.000 slagtesvin årligt ved siden af et større planteavlsbrug. Han er oprindelig opvokset på en mælkeproduktion på Bornholm, men det blev altså grisene og planteavlen, som Lars-Ole Hjorth-Larsen kastede sig over.

- Vi har en stabil produktion af slagtesvin, og selvom vi lige nu har haft en periode med et mindre dyk i resultaterne, er jeg godt tilfreds med de resultater, vi opnår, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Brogaard har haft nogle udfordringer med AP2, og det har gjort, at dødeligheden hos særligt de største grise er steget lidt, og dermed givet resultaterne et mindre dyk. Nu ser det dog ifølge Lars-Ole Hjorth-Larsen ud til, at de er kommet på den anden side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi tænker kreativt

Tilbage i januar 2014 meddelte Danish Crown, at slagteriet i Rønne på Bornholm var i kikkerten, da omkostningsniveauet var for højt. Et forhandlingsforløb blev sat i gang, hvor en besparelse på 25 millioner skulle findes, så der skulle tænkes kreativt.

- Jeg tror, det handler om, at vi er bosat på en ø. Det tvinger os til at tænke kreativt for at få tingene til at lykkes, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Det er også klart for ham, at alle parter i forhandlingerne har givet sig for, at enderne kunne nå sammen.

- For en ø som Bornholm er det ikke blot et problem for landmændene, hvis slagteriet lukkes. Derfor finder vi kreative løsninger sammen, siger han.

Det at drive virksomhed på en ø som Bornholm er ifølge Lars-Ole Hjorth-Larsen økonomisk mere omkostningstungt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Byggepriserne er væsentlig højere, blandt andet fordi beton på Bornholm er dobbelt så dyrt som på fastlandet, siger han og fortsætter:

- Alt skal fragtes hertil, så transportomkostningerne får mange varer op i pris.

Kommunen står sammen med landbruget

Parterne i forhandlingerne kom frem til en løsning, selvom det var i sidste øjeblik. Det blev en femårig aftale, som kan sikre, at de omkring 200 medarbejdere på slagteriet ikke mister deres arbejdsplads.

- Jeg er rigtig glad for, at det lykkes, og at alle parter kom til bordet med et bidrag, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Særligt er han glad for samarbejdet med Bornholms Kommune, som med borgmesteren i spidsen, har kæmpet sammen med landbruget og slagteriarbejderne, om at sikre fremtiden for slagteriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bornholms Kommune har blandt andet ansat ekstra mandskab til at behandle miljøansøgninger fra landmænd, der vil udvide bedriften, så de kan overholde løftet om, at de samlet vil levere 50.000 ekstra svin til slagteriet, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen og fortsætter:

- Jeg har selv oplevet det til sagsbehandlingen af min nye stald, så jeg kan kun sige, at jeg er imponeret.

Samtidig med at sagsbehandlingenstiden er skåret ned, har kommunen arbejdet med afgiften på vand, hvilket også gør det lettere.

Slagteriarbejdere og landmænd skal investere

En anden del af aftalen mellem parterne er, at svineproducenterne og slagteriarbejderne går sammen om at investere sig til en redning.

- Aftalen var, at vi skulle producere 50.000 ekstra slagtesvin inden den 1. oktober 2016, og ellers ville vi blive trukket 15 øre pr. kilo leveret, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Hyo var på besøg, var han meget optimistisk på at nå resultatet.

Den sidste part i aftalen er slagteriets ansatte, som kæmpede for at bevare deres arbejdsplads. Aftalen blev, at 3,5 procent af de ansattes løn skulle sættes i en fond, som skulle investere i slagteriet, så man på den måde kunne fremtidssikre det. Senest er det set, at slagteriet har investeret i kølerum til at rumme den ekstra produktion.

- Jeg anerkender de ansattes vilje til også at bidrage, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen og fortsætter:

- Som tidligere nævnt vil jeg godt påpege, at situationen nok er anderledes, fordi vi bor på en ø, hvor arbejdspladserne ikke strømmer til, og derfor er alle interesseret i en redningsplan.

Tror på fremtiden

Lars-Ole Hjorth-Larsen er optimistisk i forhold til fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er tre år tilbage af den aftale, vi indgik, og indtil nu går det efter planen, siger han og fortsætter:

- På Bornholm virker fællesskab, og andelstanken virker herover. Det er vores slagteri, og jeg tror bestemt på, at der også er et slagteri efter tre år.

Svineproduktionen på Bornholm er anerkendt i hele Danmark, og kollegaerne fra resten af Danmark kigger gerne over vandet for at lære, hvordan de opnår samme succes.

- Jeg ved ikke, om vi er bedre end andre, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen og fortsætter:

- Jeg tror, vi har et bundniveau, der ligger højere end i resten af landet, men vi er ikke blandt de danske besætninger, som ligger i toppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når snakken falder på årsagen til, at de bornholmske svineproducenter ligger så stabilt i produktionsstatistikkerne, har han derimod et godt bud, der harmonerer meget med den begrundelse, som de øvrige producenter, vi har mødt, er kommet med.

- Jeg tror, det er, fordi vi har så stærk en vidensdeling, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Da Hyo tog med færgen hjem til fastlandet, var det ikke med en sikker opskrift på succes, men med en fast anbefaling om, at svineproducenterne skal arbejde aktivt med vidensdeling.