Bevidsthed omkring omkostninger, ombygning og tilpasninger af maskiner, optimering af gødningstildeling og arbejdsgange er nogle af de områder, Karl Erik Nørgaard og hans kone Hanne, Vittenberggaard i Vendsyssel, benytter for at optimere planteavlen på en JB2-jord, som de ikke vander.
Vittenberggaard består af markdrift på 200 hektar med korn og kartofler. Dertil kommer en produktion af slagtesvin på 10.000 styk pr. år fordelt på to ejendomme med henholdsvis fra 7 til 100 kg og fra 17 til 100 kg, fra to forskellige besætninger. I marken er hovedafgrøden melkartofler, der tegner sig for 25 procent af sædskiftet, inklusive areal til opformering af læggemateriale. De øvrige afgrøder er førsteårshvede, rug, vårbyg og havre, som alt sammen fodres op til egne grise. Jorden er overvejende JB2, og ligger inden for en radius af to kilometer.
Gården passes af Karl Erik og Hanne Nørgaard, og de laver selv alt i marken på nær kartoffeloptagning af melkartoflerne, klipning af hegn og presning af halm. Er der behov for ekstra hjælp, lejer de hjælp ind.
Vanding er undladt - et bevidst valg
Trods jorden overvejende er JB2, vander de ikke jorden på Vittenberggaard, og det er helt bevidst.
- Vi har meget klart valgt ikke at vande, hovedsageligt ud fra en menneskelig betragtning, da vi ikke ønsker at være hængt op på at skulle flytte vand henover sommeren. Dertil er det også en stor investering, omkostningstungt og tidskrævende at skulle vande. Vi er udmærket klar over, at vi ikke høster topudbytter, og at udbyttet måske varierer mere, end hvis vi vandede, men det tager vi med, siger Karl Erik Nørgaard.
- Når vi har fravalgt vanding har vi fokus på, hvad vi så kunne gøre for at optimere planternes forhold bedst muligt. En af de ting, vi har gjort for at gøre jorden mere dyrkningssikker, er blandt andet løsningen af jorden, som er med til at give forbedrede betingelser for planternes rodnet, tilføjer han.
Vittenberggaard kører delvist pløjefrit - forstået på den måde, at de harver før og efter kartofler og pløjer i mellem de øvrige afgrøder.
En mere dyrkningssikker jord
For nogle år siden købte de en brugt Agrisem-jordløsner, som nu er monteret mellem traktoren og læggeren. Det fungerer som udgangspunkt godt, men sidste år havde de dog udfordringer med at få læggeren til at køre lige.
- Kartoffellæggeren har svært ved at følge ordentligt efter traktoren ved to centimeter-autostyringen. I den løse jord, ?sejler? den fra side til side. I år skal vi køre med nye dæk på læggeren, og på agrisemen skal der sidde to harvetænder til at lave spor til læggeren at køre i. Også ved rensning af kartoflerne er der udfordringer, men efter vi har monteret en harve i frontliften med to tænder og styrehjul, går det bedre. Med det spor, den laver, er det nemmere at styre traktoren, siger Karl Erik Nørgaard og fortsætter: Der kan komme strukturskader efter kartoflerne, og det tager tid at rette op det. Men vi kan se, at der er en effekt af vores øgede tiltag med jordløsning - der står ikke på samme måde vand på marken længere.
Kvælstof tilpasses efter analyser
Gødning er ikke bare gødning på Vittenberggaard - hverken gyllen eller den flydende gødning, som de igennem flere år har benyttet primært til kartoflerne og senere også kornet. Karl Erik og Hanne Nørgaard gør meget for at udnytte næringsstofferne bedst muligt.
- Gyllen analyser vi for næringsstofindhold, så vi ved helt præcist, hvad vi kører ud. Vi tilpasser mængden af gylle pr. hektar efter indholdet af næring i gyllen og ikke efter tons, siger Karl Erik Nørgaard.
I forhold til gyllen har de to strategier, da de har to forskellige gylletanke på hver sin ejendom. Fordi grisene fodres på hver sin måde, er der også forskelligt indhold, oplyser han.
Kornet starter de op med gylle, når markerne er farbare til gyllevognen. Det skal tilføjes, at de ikke benytter gyllen til kartoflerne.
- Typisk deler vi gyllen ad to gange og følger op med handelsgødning efterfølgende. Vi er nok over de fleste marker med gødning tre til fire gange, siger Karl Erik Nørgaard.
Tildeling af flydende gødning har udviklet sig på Vittenberggaard igennem 20 år. Blandt andet tildeles al handelsgødning nu flydende, enten med marksprøjten eller placeres ved lægning af kartofler og ved såning af korn. Kvælstofniveauet til kartoflerne tilpasser de bland andet efter planteanalyser.
- Vi tester det med vores eget udstyr i løbet af sæsonen. Analysetallene holder vi op imod tal fra AKV, som løbende kommer med anbefalinger. Dermed kan vi sikre et mere optimalt kvælstofniveau i kartoflerne, hvor vi giver omkring 80 procent af kvælstoffet niveauet ved lægning. Den resterende mængde justerer vi efter analyserne, siger Karl Erik Nørgaard.
Som et andet tiltag fosforbejdses (vådbejdses) kartoflerne med en Flex NP 5-8 flydende gødning fra BJ Agro, en gødning Vittenberggard har kørt med i et år.
Maskinerne ombygges og tilpasses
Værkstedet og maskinparken på Vittenberggaard bærer præg af, at Karl Erik Nørgaard selv laver mange ting. Han er oprindeligt uddannet elektriker og har efterfølgende taget en landbrugsdannelse.
- Vi har blandt andet bygget flydende gødningsudstyr på vores kartoffellægger samt rotorsåmaskine, fortæller han.
Derudover har de løbende ombygget blandt andet kartoffellæggeren, påmonteret rotorsættet trykhjul for at opnå korrekt sådybde, udbygget autostyringen på de fleste traktorer og mejetærskeren.
- Vi har tilpasset maskinparken til at løse de fleste opgaver i marken, men før vi køber en maskine, har jeg regnet på, om det kan svare sig at køre med den. Vi har kunnet holde omkostningerne nede ved, at vi selv tilpasser, ombygger og vedligeholde maskinerne. Så vi er meget bevidste om, hvad det koster at køre med en maskine, siger Karl Erik Nørgaard.
Hertil giver han et eksempel med rotorsættet, som er købt brugt og derefter ombygget. Det står i omkring 100.000 kroner, og skulle det have været købt fra nyt, ville prisen nok lande på omkring 500.000 kroner.
Normalt købes maskinerne brugt, men sprøjten er købt ny, da Karl Erik Nørgaard ikke kunne finde en brugt med det ønskede udstyr, hvor 20/28 meter bom, bomstyring, sektionsafblænding med mere stod på ønskesedlen.
Den nye sprøjte har med en tank på 4.200 liter en god kapacitet, og det er en fordel, da vi oplever en del blæst i Vendsyssel, hvorfor det er vigtigt med en god kapacitet og samtidig kunne opnå en god rettidighed.
Se flere billeder på agrar-plus.dk/agro