Abonnementsartikel

Fremover vil du kunne se endnu mere aktuelt tv på maskinbladet.dk og maskinbladet.tv

Stor succes med op til 15.000 visninger af et enkelt indslag på maskinbladet.tv får nu redaktionen bag til at satse endnu mere på tv.

Maskinbladet har netop ansat ekstra kræfter til produktionen og forventer i fremtiden at levere flere og endnu bedre indslag til hjemmesiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan se, der er stor efterspørgsel på at få billeder og lyd på de historier, vi leverer, Det vil vi nu efterkomme ved at øge fokus på området, forklarer Niels Damsgaard Hansen, Maskinbladets chefredaktør.

Farvel til Update

Det ekstra fokus på tv betyder, at nyhedsudsendelsen, Maskinbladet Update, der hidtil er udkommet hver fredag, nu udgår:

- Udsendelsen er ganske enkelt blevet overhalet indenom af udviklingen, siger chefredaktøren.

Fremover bliver nyhedshistorierne lagt ud på nettet, så snart de er klippet færdig.

Der vil således stadig blive produceret prøvekørsler af nye maskiner i samarbejde med bladet Agrologisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt tv-koncept

Derudover er der et par helt nye tv-koncepter på vej. Det er endnu for tidligt at løfte sløret for, hvad de kommer til at indeholde.

- Der er ingen tvivl om, at det, vi har i støbeskeen, kommer til at rykke grænserne for dansk webbaseret tv, og det glæder vi os meget til, siger Niels Damsgaard Hansen.

Maskinbladet offentliggør de nye tiltag her på siden, så snart de er faldet helt på plads.