Droner har længe været anset for fremtidens løsning på mere målrettet sprøjtning i landbruget. Men inden dronerne for alvor kan blive svaret på landbrugets udfordringer, skal landmandens behov tænkes ind i den teknologiske udvikling, lyder det fra droneekspert Jesper Rasmussen.

Der er spået store besparelser hos landmanden og for miljøet. Hvis en landmand flyver en drone hen over sine marker og affotograferer dem fra luften, kan det være grundlag for en langt mere målrettet sprøjtning, end vi kender det i dag. De seneste forsøg fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab viser, at landmanden kan spare mellem 50 og 90 procent af sine udgifter til sprøjtemidler til bekæmpelse af tidsler før høst, fortæller lektor på instituttet, Jesper Rasmussen.

Men forsøgene viser også, at dronerne stadig er et godt stykke vej fra at blive en del af landmandens hverdag.

Jesper Rasmussen er en del af en arbejdsgruppe, som drøfter regeringens nationale dronestrategi og mulighederne for at anvende droner i landbruget. Cirka 20 deltagere søger at finde frem til, hvad der skal til for, at droner for alvor bliver en del af løsningen på fremtidens behov for at sprøjte mindre.

- Nogle i arbejdsgruppen mener, at reglerne, for hvordan folk må bruge dronerne, er en absolut barriere, siger Jesper Rasmussen om den nuværende dronelovgivning.

Lige nu gør lovgivningen det forbudt at flyve med droner tæt på offentlige veje og bebyggelse. Det kræver et dronebevis. Desuden skal landmanden hele tiden kunne se dronen, når den flyver over markerne.

Svært at gøre til meningsfuld info

Her påpeger Jesper Rasmussen, at der er brug for at udvikle på dronernes tekniske kunnen. For eksempel ville et effektivt geofence - en GPS-baseret indhegning - løse mange af de problemer, der er i forhold til Trafikstyrelsens regler for droneflyvning. Det vil også gøre dronedriften billigere for landmanden, idet der ikke skal afsættes tid til at observere dronen.

Ifølge Jesper Rasmussen er den største udfordring den manglende it-infrastruktur. Det at flyve en drone hen over marken og få den til at tage billeder er én ting. En anden og noget vanskeligere ting er at hente billederne ud og gøre dem til meningsfuld information, som landmanden eller rådgiveren rent faktisk kan bruge, når han eller hun skal målrette sprøjtningen. Det bekræfter de seneste undersøgelser, som Jesper Rasmussens forskerhold har foretaget.

- Lige nu kræver det tre-fire forskellige programmer for, at du kan omdanne dronebillederne til et målfast kort og derefter trække informationerne ud af kortene og gøre dem brugbare i forhold til en sprøjte. Det kan både være dyrt og kræve en hel del teknisk snilde, som man ikke kan forvente, at en landmand skal bakse med, siger Jesper Rasmussen.

Endnu lang vej fra foto til sprøjtning

På Institut for Plante- og Miljøvidenskab er Jesper Rasmussen i gang med et forskningsprojekt for Miljøstyrelsen om dronekortlægning af tidsler. I projektet har forskerholdet inddraget landbrugsrådgivere for at se, hvordan det forløber med at håndtere dronerne ude i virkeligheden. Her har det vist sig, at netop vejen fra, at dronebilledet bliver taget, og til at det rent faktisk kan bruges til at regulere sprøjtning i stor skala, er en stor udfordring.

- Ingeniørerne betragter det ikke som et problem, men for langt de fleste landmand er det en udfordring at lave dronens billeder om til et kort og derefter få lavet kortet til en fil, der passer til sprøjten og kan få den til at reagere efter de anvisninger, som ligger i filen, siger Jesper Rasmussen og slår fast, at der er mangel på initiativer, der skaber droneteknologiske hjælpemidler, der rent faktisk kan håndteres af landmændene og rådgiverne.

- Man skal ikke undervurdere betydningen af landmandens måde at tænke og arbejde på, hvis droner skal have succes i arbejdet med at lave målrettet sprøjtning på markerne. Implementeringen af teknologien har meget at skulle have sagt, og man bliver nødt til at sætte sig ind i, hvordan landmanden møder teknologien. Det skal først og fremmest være nemt, og det skal give en merværdi, siger Jesper Rasmussen

Men hvem skal så tage næste skridt i forhold til at bruge dronerne i landbruget?

- Vores forskning viser, at det i høj grad er et spørgsmål om, at der bliver afsat midler til det, eller at private virksomheder ser ideen i, at den brugervenlige drone-IT-teknologi bliver udviklet mere, afslutter droneeksperten.