Først tror man, at mælkepriserne er ved at finde et stabilt leje. Så håber man, at de er på vej op - og så tager de måske atter et dyk.
Ifølge Thomas Carstensen, chef for Arlas råvarehandel, er det en situation, vi må vænne os til, for de volatile mælkepriser er kommet for at blive.
Efterspørgsel og udbud er nemlig blevet afgørende faktorer for situationen på mælkemarkedet. I et interview om Arlas syn på fremtiden i denne udgave af Bovi sætter Thomas Carstensen flere ord på, hvad vi kan forvente i fremtiden.
Selvom vi begynder 2017 med en stigning i mælkeprisen hos Arla - og at der lyder røster om, at vi kan forvente bedre tider i år - kan vi aldrig vide os sikre på, at det er sådan, det bliver.
Bovi har fulgt interviewet med Thomas Carstensen op med en snak med Jan Toft Nørgaard, næstformand i Arlas bestyrelse. Han understreger ligeledes, at vi er en del af verdensmarkedet og de udsving, der er her. Det er grunden til, at vi ikke kan få mere for mælken, end vi gør.
Skal man være lidt provokerende, kan man jo spørge, om man altid skal give de lave mælkepriser skylden for al dårligdom?
Det er i hvert fald vigtigt, at man gør sig klart, at ovenstående er virkeligheden. Derfor er man tvunget til at have dette for øje og tune sin bedrift til at kunne klare udsvingene i mælkepriserne. Men hvordan gør man dette?
Fortsætter de danske mælkeproducenter med at være både dygtige og stædige, er de ifølge Jan Toft Nørgaard på rette vej. Han peger nemlig på, at mange ved hjælp af disse egenskaber er nået langt i kampen om at få så lavt et nulpunkt på bedriften som muligt.
Med andre ord: Hvis man fintuner sin bedrift og sørger for, at der ikke er en finger at sætte på de ting, man selv er herre over, er man bedre rustet til at stå imod udefrakommende faktorer. Med det kommer vi langt.
