Er kalvenes foder blevet gammelt, og bør det smides væk? Fodrer man i én stor krybbe, kan det være svært at afgøre, om foderet er dårligt. Det er også bøvlet at tømme krybberne for gammelt foder og træls at smide foder væk, som dyrene kunne have ædt. Men med en systematisk tilgang til fodringen kan man nemt minimere mængden af dårligt og gammelt foder. Det drejer sig simpelthen om at få kalvene til at tømme krybberne.
I samarbejde med slagtekalveproducent Bent Askholm, Hylke, og slagtekalverådgiver Mogens Larsen, Jelling, har OK Plast i Horsens udviklet en ny storkrybbe af plast til slagtekalve og specielt slutkalve med henblik på, at kalvene hele tiden tømmer den ene af de to krybber.
- Der er to plastkrybber til hver boks, og så lader vi simpelthen kalvene tømme en af de to krybber hver anden dag. Den krybbe, som kalvene har tømt, fyldes helt op, mens den anden kun fyldes halvt. Næste dag har de tømt den halvfulde, så er foderet i krybberne altid frisk, beretter Bent Askholm, Hylke.
Plastkrybben har et rumindhold på 180 liter og er udformet med en høj skrånende forkant, der modvirker, at større dyr spilder eller taber foder ud på fodergangen.
- Vi var ikke helt sikre på, om de mindre kalve ville kunne tømme den store krybbe. Men med den skrå forkant falder foderet fint ind mod kalvene, så også de kan nå, fortæller Bent Askholm.
Med en vægt på kun 13,5 kg er storkrybben let at flytte rundt. I bokse med dybstrøelse hænges den allerbedst over lågen, så følg-er den med lågen, når dyrene skal ud og ind af boksen. Sådan undgår man at flytte rundt på krybberne i tide og utide. Den nye storkrybbe kan også med fordel anvendes til sygebokse til malkekvæg.
Den nye storkrybbe fra OK Plast er fremstillet af plastmateriale og hjælpestoffer, der alle er godkendt til fødevarebrug, så kalvene trygt kan æde løs. I lighed med alle andre staldprodukter fra firmaet lanceres den nye krybbe under varemærket "Young line" og præsenteres på Nutrifair.
lib