Næsten hver fjerde danske forbrugere mener, at bæredygtighed er vigtigt, når de køber ind. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer.
Der er imidlertid stor forskel på, hvor vigtigt bæredygtighed er for dem, der bor i hovedstaden og dem, der bor i de andre regioner i Danmark. Hvor 29 procent af region hovedstadens indbyggere prioriterer bæredygtighed højt ved indkøb, er det kun 18-20 procent i resten af Danmark. Det skriver foodculture.dk.
- Noget tyder på, at interessen for og prioriteringen af bæredygtighed især er et hovedstadsfænomen. Over den brede kam er det omkring hver fjerde dansker, der har bæredygtighed på radaren. Vi tror dog på, at bæredygtighed vil fylde mere og mere i alle danskeres bevidsthed fremover, siger Nina Preus, der er forbrugersociolog hos Landbrug & Fødevarer
Hun fortæller også, at det særligt er de unge i alderen 25-34 år, der nævner bæredygtighed som én af de faktorer, de lægger særligt vægt på, når de skal vælge, hvad der skal med hjem i køleskabet.
Bæredygtighed er imidlertid et luftigt begreb. Analysen fra Landbrug & Fødevarer peger på, at det er aspekter som effektivt ressourceforbrug, minimering af spild, emballageforbrug, vedvarende energi, minimal miljøbelastning og dyrevelfærd, der gør en fødevarer mere eller mindre bæredygtigt.
Men det er i høj grad stadig op til diskussion, hvad der er et bæredygtigt forbrug.
- Bæredygtighed vil fylde mere og mere i danskernes bevidsthed, og derfor vil vi også se flere diskussioner af, hvordan begrebet defineres, hvor forskellige facetter af ordet vil blive tillagt mere eller mindre værdi i regnskabet, siger Nina Preus.
Ifølge John Thøgersen, der er professor i forbrugerpsykologi ved Aarhus Universitet, fortolker forbrugerne bæredygtighed på mange forskellige måder, men et fællestræk er, at danskerne forbinder bæredygtighed med miljømæssig bæredygtighed.
- Der er stor variation i forbrugernes forestilling om bæredygtighed. Men fordi det er så komplekst et område, bliver nogle ting mere vigtige for forbrugeren end andre - for eksempel er transportens betydning for miljøet ofte stærkt overdrevet hos forbrugerne. Det sker fordi, det er noget konkret, folk kan forstå og forholde sig til, vurderer han.
John Thøgersen efterlyser, at vores bæredygtige indkøb bliver præget af en mere holistisk forståelse af begrebet. For eksempel er det sjældent, at det økonomiske livsgrundlag for primærproducenten bliver betragtet som en parameter for bæredygtighed.
Det er Nina Preus enig i:
- Det er oplagt at kigge på aspekter som økonomisk soliditet, arbejdstrivsel og fair vilkår for mennesker og dyr som parametre, der er med til at afgøre, om noget er bæredygtigt. For det skal jo kunne hænge sammen - ikke bare for miljøet og de kommende generationer, men også alle involverede nu og her.
