Abonnementsartikel

Alt fra maskinen og ud til vandstrålen fornyes på Kärchers højtryksrensere.

Hovedessensen af Kärchers nyhed på det omfattende program af højtryksrensere er, at kraften fra vandstrålen trykker pistolen ind i håndfladen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftrækkeren sidder præcist i håndfladen på pistolen, Easyforce, så der således ikke længere skal anvendes aktive fysiske kræfter i finger eller hånd for at betjene højtryksrenseren. Der er stadig en aftrækker til pegefingeren, men det er alene en sikkerhedsbetjening, som ikke yder modstand, og den kan slippes, så snart selve aftrækkeren til højtryksrenseren er aktiveret. Dermed er det sikret, at aftrækkeren for højtryksrenseren ikke aktiveres ved et uheld.

Den nye pistol giver brugere af såvel koldt- som varmtvands højtryksrensere en markant forbedring af arbejdsmiljøet. Det kan være en stor belastning af fingre og hænder, hvis man i lang tid aktivt skal presse med pegefingeren på den traditionelle aftrækker. Den belastning undgås helt med den nye teknologi, hvor strålens modstand selv presser aftrækkeren mod hånden.

- Det er en helt vild forbedring af pistolen. Det er måske svært at forklare, men når man står med den i hånden med tryk på højtryksrenseren, så er det virkelig noget, der gør en forskel, siger produktchef Klaus Algaard, Kärcher Danmark.

- Ud over en markant forbedret ergonomi ved brug af pistolen er ventilen i pistolen udført i fuldkeramisk materiale, som er langt mere holdbart. Kärcher har beregnet den nye pistol til at holde fem gange så længe, som andre modeller, fortsætter Klaus Algaard.

Samtidig med den nye pistol har Kärcher lanceret EasyLock, så pistol og alle fittings monteres ved en enkelt 360 graders rotation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kärcher har udviklet et antal adaptere, så den nye pistol kan anvendes på anlæg med de gamle forskruninger, og der vil også i en overgangsperiode være mulighed for at få leveret de hidtidige typer.