Abonnementsartikel
Vi har afanimaliseret vores produktionsdyr og reduceret dem til enheder i stedet for dyr. Det er et stort etisk problem. Det er indlysende, at vi skal stoppe op og gøre noget andet, mener Mickey Gjerris.
- Der er etiske aspekter involveret, så snart vi har at gøre med ansvar. Og mennesker har ansvar over for dyr. Det er væsentligt, hvordan vi opfører os over for de dyr, vi spiser, fra de bliver undfanget, til de dør på slagteriet. For dyr er ikke ressourcer, men levende væsner, der kan føle smerte og glæde, og som har en vis integritet. Det betyder, at vi skal opføre os over for dyrene på en måde, der ikke kun opfylder vores behov, men også deres, mener lektor i bioetik på Københavns Universitet Mickey Gjerris.
Han sidder i Etisk Råd og er formand for rådets arbejdsgruppe om etisk fødevareforbrug.